Anette blev udstødt af sin familie: - Min mor døde uden at tage afsked med mig

Anette Blach var bare 18 år gammel, da hun blev udstødt af Jehovas Vidner. 

- Jeg havde fået en kæreste, og jeg dyrkede sex med ham. Det var ikke tilladt, fortæller hun. 

Fællesskabet havde hele Anette Blachs liv været hendes trygge base. Hun kendte ikke til et liv uden for Jehovas Vidner. Men allerede inden, hun fik en kæreste, begyndte hun at være i tvivl. Hun trivedes ikke rigtigt. 

Alligevel var det svært at tage beslutningen. 

- Jeg havde egentlig lyst til bare at sive ud stille og roligt, så jeg ikke skulle miste alt og alle, men det kunne ikke lade sig gøre. Hammeren faldt prompte, da det blev opdaget, siger Anette Blach. 

Havde ikke forudset det

På den måde ændrede hendes liv sig fuldstændig fra den ene dag til den anden. 

- Min familie, venner og alle, jeg kendte til, brød kontakten med mig, jeg var ikke velkommen længere. Jeg kom til at stå helt alene. Og jeg havde ikke redskaber til det liv, jeg skulle leve, siger Anette Blach om sin oplevelse af det hele.

Selvom Anette Blach på det tidspunkt havde levet hele sit liv i det religiøse fællesskab, så blev hun alligevel chokeret. 

- Det er sådan, reglerne er. Jeg vidste det jo godt, for jeg er vokset op i det. Alligevel overraskede det mig. Jeg havde ikke forudset, jeg endte i den situation, fortæller hun. 

Et skelsættende øjeblik

Nu har Anette Blach startet foreningen LivsAnker for at hjælpe andre, der er brudt ud af kontrollerende fællesskaber. 

- Når ens livsfundament smuldrer, så er det svært at begå sig, siger hun og eksemplificerer: 

- Det er alt fra at tage en uddannelse til at være ordentlig implementeret på arbejdsmarkedet, eller det at tage hånd om sine børn. Man mangler et netværk at være familie omkring, det har indflydelse på rigtig mange ting, siger Anette Blach. 

Den manglende hjælp oplevede hun på egen krop. Da hun selv stod og netop havde brudt med Jehovas Vidner, henvendte hun sig til sin læge. Men på det tidspunkt var der ikke noget tilbud til mennesker, der var brudt ud af religiøse fællesskaber. 

Og på et tidspunkt fortæller Anette Blach, at der skete noget, hun i dag beskriver som et skelsættende øjeblik. 

- Da jeg blev skilt og stod alene på gaden med to små børn, og mine forældre ikke ville hjælpe mig, medmindre jeg vendte tilbage til Jehovas Vidner. Der gik det op for mig, hvor alene jeg stod, siger hun og fortsætter

- Det gav mig lyst til at smide den mundkurv, det ellers blev forventet, jeg skulle bære livslangt. Jeg må ikke tale kritisk om Jehovas Vidner, så bliver det endnu mere umuligt at få kontakt med min familie.

Meningsfuldt at hjælpe andre

Anette Blach har valgt at gøre netop det. At tale om alt det, der er svært. Foreningen LivsAnker laver også sociale arrangementer og tilbyder personlig rådgivning og gruppemøder.  

- Det med at spejle sig i hinanden betyder meget; at man kan se, man ikke er alene om det her, siger hun om tilbuddet. 

For Anette Blach er det vigtigt at hjælpe andre, men det er også for hendes egen skyld. 

- Det ville være løgn, hvis jeg sagde, jeg ikke er slidt af fortiden, for det er jeg. Men jeg er også blevet klogere af fortiden, og det er jo det, jeg gerne vil give videre i det her tilbud, siger hun og tilføjer: 

- Det føles meningsfuldt. Først og fremmest heler det noget i mig. Der kommer noget retfærdighed ved, at dem der kommer efter mig får en lettere rejse, end jeg havde.

Stadig ingen kontakt

Det er vigtigt at få hjælp, for ellers kan det få store konsekvenser. Det har Anette Blach selv oplevet.

- Hvis man ikke forstår, hvad man har været en del af, er det svært at se de røde flag for ikke at komme til at være en del af et nyt kontrollerende fællesskab, siger hun og uddyber:

- På et tidspunkt møder jeg også en kæreste, som jeg var meget forelsket i, og jeg opdager slet ikke, at han på en måde forsøgte at blive min nye kontrollant.

Forholdet er hun i dag kommet ud af, ligesom hun i sin tid brød med Jehovas Vidner. Men konsekvensen af bruddet med det religiøse fællesskab mærker hun stadig. 

- Jeg har fire søskende, som jeg ikke ses med. Min mor døde uden at tage afsked med mig, for hvis jeg ikke ville være Jehovas Vidne, så kunne vi ikke have kontakt. Min far lever stadig, og jeg ville da ønske, jeg kunne have kontakt med ham, men sådan fungerer det ikke, fortæller hun om sine familierelationer. 

Men selvom hun ikke har sin familie ved sin side, så er hun et godt sted i dag. 

- Jeg har formået at få nogle gode venskaber, jeg har fået en rigtig dejlig og tryg familiebase, og jeg har fået en ingeniøruddannelse. Så på den måde er der sket meget godt i mit liv i det her kvarte århundrede, jeg har været på den anden side, siger hun.