I dag bliver det afgjort: Hvem vinder Det Gyldne Bækken?
Så er det i dag, hvor vinderen af Det Gyldne Bækken skal findes.
Dagen hvor den årlige kapsejlads i Universitetsparken finder sted, og hvor 12 forskellige fakulteter kæmper om håneretten det næste år.
Op mod 30.000 mennesker forventes at møde op i Universitetsparken. De første sejlere plejer at møde op klokken 04.00 om morgenen for at få en god plads.
Dem der ikke har mulighed for at deltage, kan alligevel følge Kapsejladsen tæt. TV2 ØSTJYLLAND er massivt til stede. Blandt andet afholder vi analog Tinder-dating, bygger en båd af tomme øldåser og følger nøgenløbet fra tætteste hold.
Følg Kapsejladsen
Kapsejladsen kan også følges via tv2ostjylland.dk, facebook og Instagram.
Der bliver også mulighed for at deltage i flere forskellige konkurrencer udover selve Kapsejladsen. TV2 ØSTJYLLAND udlover for eksempel billetter til juni måneds NorthSide Festival.
Herunder kan du se, hvordan det så ud, da Psykologi i 2016 vandt Det Gyldne Bækken i 2016.