Aarhus Festuge handler om fællesskab

Aarhus Festuge er i gang og Klostertorvet danner ramme om nogle af festlighederne

Aarhus Festuge er skudt i gang, og det betyder fest, farver og fadøl. Omkring tusind arrangementer løber af stablen de næste syv dage, og det sker på hundrede forskellige lokationer.

Klostertorvet er omdannet til Kloster Square, og her til aften gik arrangementet ud på at vise diversiteten i byen.

- Jeg tror at rigtig meget af festugen handler om fællesskab, og det er det, vi prøver at favne her på Kloster Square, og vi prøver både at fange fællesskabet i forhold til de mennesker, vi vil have ind på pladsen, men også dem, vi sætter på scenen i løbet af ugen, fortæller projektleder for Culture Works, Simon Benjamin Christensen til TV2 ØSTJYLLAND.

quote Vi vil gerne vise en diversitet, som vi ved findes i Aarhus

Simon Benjamin Christensen, projektleder

Det var væsentligt for Simon Benjamin Christensen, at de skabte et arrangement, som hverken var et øltelt eller finkultur.

- Der er ikke noget i vejen med et øltelt, der var bare kommet mange af dem, og vi vil gerne vise en diversitet, som vi ved findes i Aarhus, siger Simon Benjamin Christensen.

Gæster i 40 år

Nogle af dem, som har tilsluttet sig festlighederne på Kloster Square er Lars Christensen og kammeraten Brian. De har deltaget i festugen omkring 40 år.

- Vi plejer at mødes her første fredag i festugen og så se, hvad der sker af kulturelle arrangementer i løbet af ugen, fortæller Lars Christensen.

Det meste af planerne tager vennerne, som de kommer, men de ved godt, hvad der i hvert fald skal indgå:

- Vi skal have en del øl, regner vi med, siger Lars Christensen. 

Anne Arentoft Kristensen - Kompostdronning

Anne vil bruge naboernes haveaffald til at skabe bæredygtigt landbrug

Brian Svenningsen 03

Store byggeplaner i letbaneby: Brians hjem kan ende i skyggen

Mette Frederiksen

Mette F. med corona-opsang: Debat om restriktioner afspejler ikke alvoren i Europa

COVID-19 LIVE
mundbind

Butikskæder: Obligatorisk mundbind går over al forventning

respirator hospital

Pressede hospitaler sender coronapatienter videre

def_thumb,50_percent

- Det er ikke med stor glæde, men vi er nødt til at vise samfundssind