Aarhus gik forrest – stor ændring mangler stadig på landsplan
Regeringen bøvler fortsat med at strikke en aftale sammen om de 20.000 nyttejobs, de præsenterede i september. Krigen i Ukraine gør, at de ikke ved, hvornår ambitionen bliver til virkelighed. I Aarhus har man dog allerede opfundet en model, der sender de første 500 ud i arbejde.
I slutningen af marts lykkedes det byrådet i Aarhus at blive enige om oprettelsen af 500 nyttejobs, der er særligt målrettet indvandrerkvinder med en ikke-vestlig baggrund. Det betyder, at de, der er omfattet af aftalen, bliver mødt med en 37-timers arbejdspligt for at modtage offentlig forsørgelse.
Modellen, som Aarhus Kommune selv har døbt Aarhus-modellen, er den første af sin slags, selvom der er store ambitioner om det samme på landsplan. I september 2021 præsenterede regeringen sit udspil ”Danmark kan mere 1”, hvori der står, at: ”I Danmark skal alle, der kan, arbejde og forsørge sig selv – også når man kommer hertil udefra.”
Siden da har regeringen dog ikke fundet fælles fodslag med støttepartierne på Christiansborg.
I et skriftligt svar til TV2 ØSTJYLLAND understreger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) dog, at det fortsat er ambitionen.
- Regeringen vil fortsætte reformarbejdet herunder med fokus på indførelsen af en 37-timers arbejdspligt. Indførelsen af en 37-timers arbejdspligt er altså fortsat regeringens politik.
I januar landede regeringen ellers en aftale med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne om en række reformer, som også fik sin start i selvsamme udspil.
Ved præsentationen af de reformer, bliver den 37-timers arbejdspligt nævnt i sidste linje. Her fremgår det, at regeringen ”vil drøfte videre forhandlinger herom med Folketingets partier".
Ingen tidshorisont
Hvornår de forhandlinger skal bære frugt, ved regeringen på nuværende tidspunkt ikke. Faktisk tyder det på, at regeringen når at præsentere ”Danmark kan mere 2”, inden de første forhandlinger er afsluttet – i hvert fald annoncerede statsminister Mette Frederiksen (S), at det udspil vil blive vist frem efter påske.
- Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om den konkrete timing af initiativet (nytteindsatsen, red.). Det skal blandt andet ses i lyset af den aktuelle situation med krigen i Ukraine, skriver Peter Hummelgaard i et svar til TV2 ØSTJYLLAND.
Mens de i Aarhus landede en aftale om 500 nyttejobs med en tommelfinger op fra 30 af 31 medlemmer i byrådet, har den nationale ambition mødt mere modstand. Konkret satser regeringen på, at man vil kunne oprette 20.000 nyttejobs, men ambitionen blev fra start kritiseret af blandt andre SF, der kaldte det for chikanejobs.
Samtidig kritiserede Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard finansieringen, da der blev lagt op til, at pengene skal findes ved at lave besparelser for 200 millioner kroner på de kommunale jobcentre.
- Det er fantastisk, at der er 30 ud af 31 medlemmer, der er for, og at vi kan lande en bred aftale, når det ikke er lykkedes på landsplan. Indsatsen vil hjælpe mennesker tættere på arbejdsmarkedet, som har været langt væk det, men samtidig stille håndfaste krav, sagde Anders Winnerskjold (S), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND ved vedtagelsen i Aarhus.
Nyttejobs i Aarhus
Målgruppen for nytteindsats er:
- borgere på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
- borgere, som har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i tre ud af de seneste fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller ikke har gennemført 6. klasse
- I Aarhus Kommune omfattes ca. 1550 borgere i alderen 18-67 år af nytteindsats. Heraf er cirka 20 procent jobparate, mens 80 procent er aktivitetsparate. Målgruppen består af 57 procent kvinder og 43 procent mænd. Størstedelen har sammensatte udfordringer, fx svage danskkundskaber, ingen uddannelse og dårligt helbred. Særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund over 40 år er overrepræsenteret i gruppen.
Anders Winnerskjold påpeger selv, at de i Aarhus har ”opfundet den dybe tallerken” under den nuværende lovgivning, så de på trods af den manglende nationale løsning forventer at være oppe at køre med de første jobs om en til to måneder.
Forud for vedtagelsen i Aarhus Byråd den 24. marts, var han derfor også i København for at præsentere modellen for både den daværende beskæftigelsesborgmester i København, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.
- Regeringen har svært ved at lande en aftale med partierne på Christiansborg, og det kan være, modellen kan være smøremiddel eller en vej at gå for dem, sagde Winnerskjold i den anledning.
