Arla skal spare to milliarder: Vil betyde fyringer

Mejerikoncernen omsatte for op mod 80 milliarder kroner sidste år. Nu skal Arla spare tre milliarder kroner

Mejerikoncernen Arla med hovedsæde i Aarhus står over for den største sparerunde i selskabets historie. 

Inden udgangen af 2020 skal virksomheden spare tre milliarder kroner, oplyser Arla i en pressemeddelelse. 

Sparerunden kommer efter en periode, hvor mejerikoncernen har været voldsomt presset på konkurrenceevnen og på faldende valutakurser. 

Derudover har Arla været ude af stand til at holde trit med sin vigtigste konkurrent, den hollandske mejerisværvægter Royal FrieslandCampina, RCF, som præsterer markant højere indtjening end Arla. 

Selv kalder mejerikoncernen nedskæringerne for et "transformationsprogram" ved navn Calcium, der skal "styrke" virksomheden.

Arlas hovedsæde ligger i Viby i Aarhus. Koncernen har i alt 19.000 medarbejdere.
Arlas hovedsæde ligger i Viby i Aarhus. Koncernen har i alt 19.000 medarbejdere. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Besparelser betyder fyringer

Og det er helt sikkert, at sparerunden vil resultere i fyringer, fortæller Arlas administrerende direktør, Peder Tuborgh, til Børsen

Han ønsker dog ikke at sætte tal på, hvor mange af de 19.000 medarbejdere, der skal afskediges.

quote De seneste måneder er presset på vores indtjening øget. Det har skabt en brændende platform.

Peder Tuborgh, direktør, Arla

- Men det er helt sikkert, at vi er færre i Arla om tre år, siger den 54-årige topchef. 

Spareplanen har været nøje planlagt siden efteråret, fremgår det af pressemeddelelsen. I midten af marts blev den fremlagt internt i Arla. 

Nogenlunde samtidig kom det frem, at der med sparerunden skal skæres voldsomt i al møde- og rejseaktivitet, markedsføring samt udviklings- og konsulentudgifter. 

Derudover indføres der et ansættelsesstop, som indebærer, at kun de mest kritiske stillinger genbesættes. 

- De seneste måneder er presset på vores indtjening øget. Det har skabt en brændende platform, som gør, at vi må fremskynde og forstærke en række sparetiltag, fortalte Peder Tuborgh i marts. 

Sidste år omsatte Arla for op mod 80 milliarder. 

Ud af de samlede besparelser forventer Arla, at cirka 2,2 milliarder kroner bliver sendt tilbage til Arlas ejere via mælkeprisen, mens de øvrige besparelser bliver reinvesteret i Arla.

Skjult kamera - overvågning på plejehjem

Pårørende laver ulovlige skjulte optagelser på østjyske plejehjem

corona

Hver syvende dansker vil ikke følge regeringens nye anbefalinger

danish crown gris svin slagte slagter

Fødevarestyrelsen lukker ulovligt østjysk hjemmeslagteri

default_thumb

Børnehavebørn gør opsigtsvækkende fund i skoven: Finder hampfarm

Inia Shastina

Mystiske rystelser: Hvad fik jorden til at skælve under Tina Inia?

corona

745 nye coronasmittede: - Smittekurven peger fortsat op