Beboer kom til skade: Sprang ud af vindue ved brand

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Palle Herløv, TV2 Østjylland

Østjyllands Brandvæsen rykkede onsdag klokken 04.05 ud til en melding om brand på forsorgshjemmet Flexbo, Gøteborg Allé i det nordlige Aarhus.

Her var gået ild i en mikrobølgeovn, og det skabte hos nogle beboere lidt panik, fortæller operationschef Anders Brix Christensen fra Østjyllands Brandvæsen.

- En beboer valgte at springe ud igennem et vindue, selv om branden ikke var så voldsom, at det var nødvendigt. Vedkommende fik nogle overfladiske skrammer og rifter fra glasset, siger Anders Brix Christensen.

- Branden tog os fem minutter at få slukket, hvorefter vi luftede ud og overdrog bygningen til Aarhus Kommune, der nu skal finde ud af, hvad der skal ske. Der er nogle skader på bygningen.

Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Fagforening kritiserer fyring af ældre

En ny analyse peger på, at offentligt ansatte over 50 år er mere udsatte, når der skal fyres på arbejdspladser.

Ifølge analysen, som er lavet af fagforeningen Djøf, der repræsenterer ansatte i stat, regioner og kommuner, er der i 39 procent af sager om afskedigelse af fagforeningens medlemmer i det offentlige tale om folk over 50 år.

Denne gruppe udgør ellers kun en fjerdedel af de af Djøfs medlemmer, som er ansat i den offentlige sektor.

Kasper og Kasper løb 250 kilometer i Namibias ørken

Kasper Fisker (t.v.) har tidligere spillet i Randers FC og er vokset op i en by ikke så langt derfra. Kasper Kirkegaard er oprindeligt fra Silkeborg.

Sent fredag aften kom tidligere fodboldspiller og sidste års 'Vild Med Dans'-vinder Kasper Fisker og hans kammerat Kasper Kirkegaard, der begge har rødder i det østjyske, i mål efter fem intense dage, hvor de har deltaget i ekstremløbet Desert Ultra.

Ørkenløbet strækker sig over 250 kilometer gennem Namibias ørken, hvor temperaturen indimellem stiger op til 50 grader.

Imens de to kæmpede sig de første dage gennem ørkenen, startede Kasper Fiskers hustru, Stephanie Fisker, i samarbejde med initiativet Legeheltene en - for de to løbere - hemmelig indsamling til fordel for udsatte og syge børn.

Det er fortsat uvist, hvor stort et beløb, der er samlet ind til børnene.

Herberger må igen i år afvise folk

Det er blevet koldt i Danmark, og det mærkes også på landets herberger.

Således melder både Blå Kors og Kirkens Korshær, der driver en række herberger og væresteder, om, at mange gerne vil ind, og at nogle må afvises.

På sin hjemmeside fortæller Kirkens Korshær desuden, at der igen i år tages nødovernatning i brug.

- Vi trækker lod om pladserne, for det er vi nødt til. Men vi gør, hvad vi kan, for at hjælpe alle. Vi viser dem hen til andre overnatningssteder, og vi deler også soveposer ud, som de kan få med, siger Sara Spencer Kristiansen, der er leder af et nødherberg.

Bjerringbro-Silkeborg tager favoritsejr

Bjerringbro-Silkeborg vandt lørdag aften 32-28 hjemme over Mors Thy-Håndbold i herrernes håndboldliga. 

Det var ellers Mors Thy, der kunne gå til pause foran med en enkelt scoring, men i anden halvleg satte BSH tingene på plads.

Med aftenens sejr ligger BSH på en 4. plads i ligaen, mens Mors Thy indtager 6. pladsen. 

Temperaturen kan snyde

De kommende timer vil temperaturen efterhånden kravle over frysepunktet i hele landet.

Men selv om termometret viser plusgrader, kan der stadig være frost ved vejbanen og dermed glatføre.

Typisk kan der være et par grader til forskel mellem luftens temperatur og vejoverfladens temperaturen.

Aflysninger og forsinkelser: Frost udfordrer igen letbanen

Michael Borre, administrerende direktør for Aarhus Letbane, fortæller, at det vejret er et uheldigt sammentræf med smøring af skinner.

Fredag morgen giver frosten igen problemer for Aarhus Letbane.

L1 kører i øjeblikket ikke mellem Hornslet og Grenaa, og nogle afgange er også aflyst mellem Aarhus H og Hornslet. Midttrafik henviser til den midlertidige køreplan for L1, der gælder, indtil andet bliver meldt ud.

Der kan også være enkelte aflysninger på L2, skriver selskabet på hjemmesiden.  

Midttrafik henviser passagerer til at orientere sig om aflysninger og forsinkelser på de store infoskærme på perronerne, i Midttrafik live og på Rejseplanen.

Allerede i går meldte selskabet ud, at der som backup ville køre busser på strækningen. Dermed kører rute 88 som erstatning mellem Grenaa og Hornslet, indtil letbanen genoptager driften.

Bussen er tilpasset afgangstiderne for L1 fra Hornslet mod Aarhus.

Ministerium opdaterer sin hjemmeside efter dødsfald

Udenrigsministeriet har opdateret sin hjemmeside med rådgivning til grupper af rejsende i det sydøstasiatiske land Laos, efter at to unge, danske kvinder er døde.

Angiveligt efter at have drukket alkohol, der var forgiftet med metanol.

Ministeriet har ikke selv en rejsevejledning specifikt til Laos, så der henvises i stedet til vejledninger fra blandt andet USA, Storbritannien, Norge og Sverige.

Pt. er seks turister døde inden for kort tid: De to danske kvinder på 20 og 21 år, to australske teenagere, en amerikaner og en britisk kvinde. Det er uvist, hvor i Danmark de afdøde kom fra.

Ild løs i forbrændingsanlæg

Arkivfoto. Foto: Palle Herløv, TV2 Østjylland

Der er udbrudt brand i noget affald hos forbrændingsanlægget i Lisbjerg nord for Aarhus, som brandvæsenet er ude at håndtere lige nu.

Det oplyser operationschef Jesper Hansen fra Østjyllands Brandvæsen til TV2 Østjylland.

- Det er en mindre brand i noget affald, der skulle have været brændt alligevel. Det sker lige dér, hvor affaldet bliver læsset af, siger Jesper Hansen.

Meldingen kom ind klokken 07.56.

Telefoner og computere forstyrrer hver tredje elev

Mere end hver tredje elev i 6. og 8. klasse oplever at blive distraheret af smartphones eller computere i undervisningen.

Det viser tal fra det såkaldte grundskolepanel, som er nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, og det er ifølge ministeren på området, Mattias Tesfaye (S) fra Aarhus, "virkelig alarmerende tal".

- Skolen skal ikke være en forlængelse af teenageværelset, og internettet bør begrænses af en firewall, der lukker ned for onlinespil, shopping, TikTok og alt det andet, som distraherer og forhindrer fordybelse, siger han i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Tilbagekalder pizza - kan indeholde metalstykker

Lidl Danmark tilbagekalder pizzaen 'Trattoria Alfredo Pizza Kebab' på grund af risiko for metalstykker i produktet.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

I en pakke får man to pizzaer med, som vejer 350 gram hver. Tilbagekaldelsen gælder produkter med bedst før-datoerne 16. august 2025 og 17. august 2025.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her