Bilist stak af efter påkørsel
En ukendt bilist stak af, efter vedkommende havde påkørt en cyklist
En 41-årig mandlig cyklist blev mandag aften klokken 22.08 ramt af bil på Silkeborgvej i Aarhus.
Cyklisten kørte ad Silkeborgvej mod øst ind mod byen og skulle lige ud i krydset ved Vester Ringgade. Han så en bil holde i krydset, som han troede ville holde tilbage. Men det gjorde den ikke, og han bliver ramt af den.
- Bilisten bremser kort ned, men vælger at forlade stedet uden at stoppe op, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi til tv2oj.dk.
Bilen beskrives som en sort Audi, formentlig af modellen A4 eller A6, stationcar. Registreringsnummeret er ukendt.
- Hvis man har oplysninger i sagen, må man gerne kontakte os på 114, siger Marianne Morgen.
Cyklisten slap uskadt fra påkørslen.