Blind pianist vinder ærefuld pris: - I musikmiljøet er det sekundært, at jeg er blind
Det fylder i virkeligheden ikke så meget for Malthe Jepsen selv, at han er født blind. Men han nyder at spille musik, for så træder hans blindhed i baggrunden.
Malthe Jepsen er født blind.
Men det afholder ham ikke fra at spille klaver. Faktisk har han spillet på tangenterne, siden han var fire år.
- Musik er en kæmpestor ting for mig. Den hjælper for det første med social interaktion, og for det andet slapper jeg enormt meget af, når jeg spiller, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.
Den nu 29-årige musiker har netop vundet ’Aarhus Jazz Talent Pris 2021’ for sit virke for jazzmusikken i Aarhus. Ud over æren lyder præmien på 10.000 kroner og at spille en koncert på spillestedet Radar i 2022.
- Jeg er vanvittigt glad, taknemmelig og beæret over at få den anerkendelse, siger han.
Jazzpianisten har lært at huske akkorder og noder og ser ikke sit synshandicap som en barriere for at spille.
- Selvfølgelig er det væsentligt, fordi jeg har ikke nogen synssans, og så bruger jeg måske mine ører mere, så det kan da godt være, det har noget at sige. Men jeg tror ikke, det har så meget at sige, som folk måske kunne forestille sig, siger Malthe Jepsen.
Jeg synes ikke, folk skal være bange for at stille spørgsmål eller støde mig
Ifølge den unge pianist er det at spille sammen en måde at bryde isen på over for andre mennesker.
- Det er virkelig en dejlig måde at forholde sig til andre mennesker på. Man lytter meget til hinanden, og der foregår ligesom noget kommunikation. Det er jo dybest set et sprog, siger han og fortsætter:
- I musikmiljøet er det rimelig sekundært, at jeg er blind, hvorimod hvis jeg går ned i Netto, ser folk tit, at ’nå, der kommer en blind mand’, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han forklarer, at det uden klaverspillet kan være akavet for ham at møde nye mennesker.
- Nogle gange kan folk godt blive intimiderede i starten, når de møder mig. Men det er jo i virkeligheden bare et handicap, så det er jo bare med at komme ud over det, hvor man er lidt forsigtig og tænker ’kan man godt spørge om de her ting?’, siger Malthe Jepsen.
- Så snart man er kommet ud over det, kan vi begynde at kende hinanden som mennesker, og det er i virkeligheden det, der er det vigtigste, siger han.
Derfor har han et budskab.
- Jeg synes ikke, folk skal være bange for at stille spørgsmål eller støde mig og tænke, at jeg bliver ked af, at man spørger mig.
- Man skal i øvrigt heller ikke være bange for at sige ’vi ses’, for jeg siger selv ’vi ses’. Det ville lyde meget akavet, hvis jeg sagde ’vi røres ved’, siger en smilende Malthe Jepsen.
