Blinkede dit lys her til morgen? Så skyldtes det formentlig brand på kraftvarmeværk

En mindre brand ved kraftvarmeværket Studstrupværket ved Aarhus kan have fået lyset til at blinke under din morgenkaffe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Hvis borgere har oplevet et blink derhjemme, kan det skyldtes en mindre brand fra deres kraftvarmeværk her til morgen, oplyser Anders Rathcke fra Østjyllands Brandvæsen. Arkivfoto

Her til morgen omkring klokken 7.30 gik der brand i en såkaldt transformatorstation ved kraftvarmeværket Studstrupværket ved Aarhus.

Måske har folk oplevet et blink hjemme i stuerne. Og man vil som nabo kunne have set sort røg op langs bygningen.
Anders Rathcke, indsatsleder, Østjyllands Brandvæsen

Og det kan have givet et blink fra lamperne hos aarhusianerne, fortæller indsatsleder ved Østjyllands Brandvæsen Anders Rathcke:

- Det kan have påvirket strømforsyningen i byen, så måske har folk oplevet et blink hjemme i stuerne. Og man vil som nabo kunne have set sort røg op langs bygningen.

Branden var opstået i en såkaldt transformatorstation - en blok på cirka to gange to meter, der transformerer strøm.

Brandvæsenet blev tilkaldt klokken 7.35, og branden var slukket igen klokken 8.

Brandfolk var mandag morgen i aktion på Studstrupværket ved Aarhus. Foto: Thomas Nykrog - Scanpix

Flammer skyldtes olie

- Det tog kun få minutter at slukke med skum, fortæller indsatslederen.

Branden var en mindre én af slagsen.

- Der var flammer, fordi transformatoren indeholder olie, der var gået hul på. Ellers er det glas og stål det hele, og den stod op ad en bygning udenfor, siger indsatsleder Anders Rathcke.

Ingen har så meget som flækket en negl.
Anders Rathcke, indsatsleder, Østjyllands Brandvæsen

Personalet havde også ageret efter omstændighederne.

- Da vi ankom, var de i gang med de nødvendige sikkerhedsprocedurer og sikringer. De ved jo præcist, hvad de skal sådan et sted.

Der har ikke været nogen personfare ved branden.

- Ingen har så meget som flækket en negl, forsikrer indsatslederen.

Årsagen til branden er ukendt.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her