Demoer giver bus-ændringer
Busruter lægges lørdag om i Aarhus Midtby
30. mar 2012, kl. 12:58
Mere end 30 dage gammel
Bustrafikken til og fra Arhus Midtby bliver lørdag berørt af demonstrationerne, som finder sted i byens hjerte.
I Mølleparken afholder Danish Defence League en antiislamisk demonstration.
Samtidig bliver der på Rådhuspladsen kort derfra afholdt en venstreorienteret moddemonstration. Denne demonstration bevæger sig i løbet af dagen til Bispetorv ved Domkirken.
Demonstrationerne har fået Midttrafik til at ændre køreplanerne for en række bybusser og rutebiler i det centrale Aarhus.
Du kan holde dig orienteret om ændringerne på www.midttrafik.dk/trafikinformation