Diesel-dræberne skal ud af Aarhus midtby

Enhedslisten vil erstatte dieselbusser og -lastvogne med elbusser og varetransport på cykel

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Enhedslisten udskifte diesel-drevne busser med el-drevne inden for Ringgaden og forbyde diesel-drevne varevogne i midtbyen fra 2018.

Enhedslisten mener, at de dieseldrevne busser og lastvogne i Aarhus midtby er med til at slå mennesker ihjel.

Derfor vil de have elbusser og el-ladcykler på vejene i stedet for.

- Her for nylig fejrede man 10 års jubilæum for rygestoppet, og jeg synes, at det er på høje tid, at vi sætter en stopper for dieselos i byerne, som slår folk ihjel, siger Peter Hegner Bonfils (EL), der er byrådsmedlem i Aarhus kommune til TV2 ØSTJYLLAND:

- Jeg tror, at man i fremtiden vil se på dieselos i byerne som vi i dag ser på dengang, hvor man røg alle steder – altså som helt vanvittigt, tilføjer han.

El som erstatning

De mener, at udviklingen af el-teknologi, batterikapacitet og opladning under kørslen allerede er langt fremme.

De nævner København, hvor man har sat el-busser ind på linje 3A og mener, at man kan gøre det samme i Aarhus.

Enhedslisten ønsker som en start, at alle diesel-busser, der kører indenfor Ringgaden, erstattes af el-busser.

De arbejder på at få en redegørelse for, hvad det vil koste at erstatte dieseldreve busser med elbusser.

El-ladcykler og ladvogne

Ifølge Enhedslisten foregår 98 % af varetransporten i Aarhus midtby med dieseldrevne vare- eller lastbiler, og det er for meget.

De vil oprette omladningsstationer i Aarhus ved Ring 2, hvor kommunen har arealer, der kan bruges. Fra disse stationer kan varerne køres ind til midtbyen på el-ladcykler og el-varevogne.

- Det skal indføres, der hvor det giver mening. Det er ofte, at der er mindre vareleverancer i Aarhus, og de vil kunne komme hurtigere frem med cykel end en varevogn, siger Peter Hegner Bonfils (EL).

Helt konkret vil Enhedslisten udskifte diesel-drevne busser med el-drevne inden for Ringgaden og forbyde diesel-drevne varevogne i midtbyen fra 2018. Forslaget vil blive stillet i Aarhus Byråd ved et af de kommende møder.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her