Seneste nyt

Her får du dagens østjyske nyheder i kort form. Vi opdaterer fra morgen til aften, hver dag. Du kan sende tips, billeder og video til tip@tv2oj.dk

Oversigt

Fandt flere end 200 flasker lattergas i et kælderrum

Betjente fra Østjyllands Politi ransagede torsdag en adresse i det vestlige Aarhus, hvor der var gevinst i form af flere fund.

Betjentene fandt knap 5000 receptpligtige tramadolpiller, flere end 200 flasker med lattergas, en signalpistol, godt 150 styks løsskudsammunition, to pebersprays og en endnu ikke opgjort mængde kokain.

To mænd på 24 og 25 år blev anholdt i forbindelse med sagen, oplyser politiet.

Sagen vil nu blive efterforsket nærmere i forhold til at få klarlagt et nærmere ejerforhold over alle de ulovlige genstande, der blev beslaglagt.