Fejl-ernæres på plejehjem

Kritisk rapport viser at Hasle-sag ikke er enestående

Klagesagen fra Plejecenter Hasle, hvor en familie mener at en 87-årig pårørende døde af sult og tørst, viser sig nu langt fra at være et enestående tilfælde. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten påpegede embedslægerne allerede i begyndelsen af 2011, at der var problemer med ernæringen på mange aarhusianske plejehjem.

Ifølge rapporten "Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejeboligenheder" for Aarhus Kommune i 2010 blev der gennemført 111 stikprøver hos beboere. I 89 af dem havde beboerne ernæringsproblemer.

- Havde det drejet sig om et par beboere, var det måske i orden. Men her er der tale om, at man konstaterer ernæringsproblemer hos godt to tredjedele. Tallet er alt for højt siger medlem af kommunens sundheds- og omsorgsudvalg Kate Runge (V) til JP Aarhus.

- Er man ligeglad i Aarhus Kommune med, hvad et tilsyn siger? Meningen er, at man skal reagere på sådan en rapport, siger Kate Runge, der i øvrigt bakkes op af Ældre Sagen.

Embedslægerne skriver i rapporten om de aarhusianske plejehjem, at der er »et øget behov for større faglig bevågenhed på ernæringsområdet.« I alle journaler bør det fremgå af de sygefaglige optegnelser, hvilken status der er på ernæringsområdet, mener embedslægerne.

danish crown gris svin slagte slagter

Fødevarestyrelsen lukker ulovligt østjysk hjemmeslagteri

magnus og mogens greve karlby corona

Coronaprover.dk ramt af teknisk fejl: Far og søn endt i blindgyde

default_thumb

Børnehavebørn gør opsigtsvækkende fund i skoven: Finder hampfarm

Horsens Kommunes testbus - kontorfolk skal coronateste sundhedspersonale

Kontorfolk skal coronateste sundhedspersonale i østjysk kommune

Frank Herskjær

Frank fra Silkeborg er efterlyst i hele EU som sexforbryder

img_4960.jpg

Voldsomt sammenstød ved Randers