Festugeåbning live på TV2OJ
Følg åbningsfesten på vores egen kanal
Endelig er det Aarhus Festuge.
Mange tusinder har ventet længe på næste års Festuge - nu er den her.
I morgen går det løs med et åbningsshow af dimensioner. Vi er med på første parket, når det sker - så du får oplevelsen af at være der selv.
Showet foregår i Musikhuset i Aarhus og har fået navnet "Our Big World".
Det bliver borgmester Jacob Bundsgaard (S), der starter ballet og byder aarhusianerne op til dans og fest.
Større bliver det vel ikke, når selveste Hendes Majestæt Dronning Margrethe er med til at åbne byens største fest med sin festtale.
Live fra hele verden
Under selve gallashowet vil der optræde kunstnere og reportere fra hele verden. Det er her, Festugens tema, 'Big - size matters', for alvor kommer til udtryk.
Et internationalt samarbejde viser sig for øjnene af de heldige aarhusianere, der deltager i åbningen.
Åbningen bliver lavet som et tv-show, hvor folk kommer Jorden rundt på godt en time. Friske inputs fra den store verden udspiller sig direkte til skærmen i Musikhuset, hvor folk vil sidde i bløde stole og nyde showet.
TV2 | ØSTJYLLAND er med, hvor det sner. Og du kan se det hele ganske gratis på vores kanal fredag aften fra kl. 19 til cirka 20.20.