Forsvundet kvinde fundet død

En borger fandt forsvundet 77-årig kvinde mandag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Kvinden blev fundet på Børglumvej i det nordlige Aarhus. Foto: Google Maps

En 77-årig dement kvinde, der de seneste døgn har været eftersøgt af Østjyllands Politi, er mandag aften fundet død.

Kvinden forsvandt lørdag eftermiddag. Klokken 16.34 fik politiet en anmeldelse om, at den 77-årige kvinde var gået fra et plejehjem på Skovvangsvej i Aarhus N.

Siden da har politiet søgt efter hende i omegnen af plejehjemmet, hvor hun boede, samt på diverse adresser og steder, hvor hun tidligere har boet eller har haft en form for tilknytning til. 

Tidligere i dag, mandag, blev der også ledt efter hende med droner og fra både i Aarhus Havn.

Mandag aften blev hun fundet død på Børglumvej i Risskov. Kvinden blev fundet af en borger, oplyser politiet.

De pårørende er underrettet, skriver politiet på Twitter.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her