Glen: Snak om AGF-galehus er fortid
Cheftræner Glen Riddersholm mener, AGF vil blive kendt for seriøsitet og troværdighed
AGF har de seneste år gået under navnet galehuset, da klubben har haft problemer med intern uro og har skiftet trænere oftere, end det er set lignende i andre danske klubber.
Men den snak maner den nye AGF-træner i jorden med det samme.
- Med den seriøsitet og professionalisme, jeg er blevet mødt med i mine samtaler med klubben, så er jeg sikker på, at det er nogle fordomme og tillægsord, der er blevet påklistret klubben, og det hører fortiden til, siger Glen Riddersholm.
VIDEO: Se hele pressemødet i AGF her
Han mener derfor, at billedet af AGF vil se helt anderledes ud på sigt.
- Jeg er sikker på, at vi vil blive opfattet som meget, meget seriøse og troværdige, siger AGF-træneren.
Glen Riddersholm har skrevet under på en aftale, der løber frem til sommeren 2018.
AGF-spiller: Glen er garant for holdånd
Riddersholm bliver ikke det eneste nye træneransigt på Fredensvang. Med virkning fra 1. januar 2016 har AGF således indgået en aftale med 39-årige Lars Friis, der bliver ny assistenttræner.
Riddersholm og Lars Friis har tidligere haft et tæt samarbejde i FC Midtjylland gennem mange år, og det genoptager de nu i AGF.
Se interview med Glen Riddersholm efter præsentationen af den nye træner i tv-indslaget ovenfor.