Heroin konfiskeret i lejlighed - tre personer varetægtsfængslet
De tre personer, der mandag blev anholdt i forbindelse med fundet af heroin i en lejlighed i Aarhus C, blev ved grundlovsforhøret tirsdag varetægtsfængslet i 14 dage.
To mænd og en kvinde blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus efter, at de mandag blev anholdt under en politiaktion i en lejlighed Aarhus C.
Under ransagning af lejligheden fandt politiets specialpatrulje over 300 gram heroin, og de tre personer blev sigtet for besiddelse af narko med henblik på videresalg.
De tre personer blev alle varetægtsfængslet i 14 dage ved grundslovforhøret.
Den ene af de sigtede, en 43-årig mand, blev desuden varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.
De nægtede sig alle skyldige og kærede kendelsen.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
De tre personer blev alle varetægtsfængslet i 14 dage. Den 43-årige mand blev varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling. De nægtede sig skyldige og kærede kendelsen. #politidk #anklager https://t.co/JuwmRtz7IP
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) March 30, 2021