Hvor våd skal din bytur være? Sikkerheden ved vandet højnes

Flere nye tiltag skal være med til at øge sikkerheden ved Åen og Aarhus Havn. Kampagnen 'Hvor våd skal de bytur være?' sætter fokus på sikkerheden i nattelivet ved vandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er blandt andet her ved Åen i Aarhus, at sikkerheden øges. Det sker blandt andet med fysiske tiltag, og så bliver personalet i restauratørbranchen uddannet til at kunne hjælp, hvis uheldet sker. Foto: Colourbox

Hvis du går i byen i det centrale Aarhus, har du ikke kun ansvaret for at passe på dig selv - du skal også se efter dine venner og folk, der slingrer lige lovligt tæt på Åens kant.

Sådan lyder budskabet fra kommunens teknik- og miljørådmand, der med en ny kampagne vil gøre os mere opmærksomme på hinanden. Det sker samtidig med, at kommunen også investerer i sikkerhed for millioner langs åen og havnen for at undgå, at festende aarhusianere falder i det iskolde vand.

Teknikrådmand Bünyamin Simsek (V) mener, at det er vigtigt, at vi tager ansvar for hinanden i nattelivet.

- Vi ikke mener, at den opgradering, vi laver med de fysiske initiativer, hvor vi højner sikkerheden på vores havneområder og omkring kanalerne, skal stå alene. Vi mener, at det enkelte individ, kammerater og venner har ansvar for hinanden og skal passe på hinanden, og derfor har vi lavet et samarbejde med restaurationsbranchen og Østjyllands Brandvæsen om kampagnen på uddannelsesinstitutioner og i nattelivet, siger Bünyamin Simsek (V), rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune.

Vi går en kold tid i møde, og det er rigtig farligt, hvis du ender i havnens kolde vand. Herunder er der gode råd fra brandvæsenet, skulle det gå galt

Flere stiger og redningskranse

Han fortæller, at de fysiske initiativer blandt andet indebærer, at der opsættes flere stiger med lys i, flere redningskranse og termiske kameraer.

De nye tiltag sker på en trist baggrund. De senere år er otte personer faldet i vandet ved Aarhus af den ene eller anden årsag og omkommet, heraf tre i forbindelse med en bytur.

Sådan ser de nye plakater ud, der skal minde folk om at passe på hinanden i nattelivet. Foto: Aarhus Kommune

Restauratørbranchen er også med i kampagnen, der går under navnet 'Hvor våd skal jeres bytur være?', og her mener man, at man kan være med til at gøre en forskel.

- Vi synes, at vi har vores at bidrage med om natten. Vi har rigtig mange mennesker i nattelivet, og vi føler, at vi er med til at skabe et større ansvar, når man går i byen i Aarhus, siger Mads Krigslund, formand for restauratørnetværket i Aarhus.

VIDEO: Her kan du se mere om de nye tiltag.

- Med midler fra Aarhus Kommune og Trygfonden uddanner vi vores personale i at få reddet folk op fra Åen i tilfælde af, at de falder i, så jeg synes bestemt, vi kan være med til at gøre en forskel, siger formanden.

Udover de øgede sikkerhedsforanstaltninger, uddannelse af personale og budskabet om at passe godt på hinanden, kan studerende og gæster i det aarhusianske natteliv også blive mødt af plakater og ølbrikker med teksten 'Hvor våd skal jeres bytur være?' og en påmindelse om, at koldt vand dræber.

Fremover kan din øl blive serveret på en af de nye ølbrikker med budskabet om, at man skal passe på hinanden i nattelivet.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her