Ikea advarer om hagesmæk - risiko for at blive kvalt

Ikea har modtaget to meldinger om, at knap på hagesmæk kan falde af, og børn i værste fald kan blive kvalt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Ikea beder alle kunder, der har købt Matvrå hagesmæk, blå/rød, 2 stk., om at stoppe brugen af hagesmækken på grund af risiko for at blive kvalt. Kunderne kan henvende sig til Ikea for at få pengene retur. Foto: Ikea

Ikea tilbagekalder en hagesmæk på grund af risiko for kvælning og advarer samtidig kunder om stoppe med at bruge den.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som virksomheden har udsendt.

Der er tale om hagesmækken Matvrå hagesmæk, blå/rød, 2 stk. Ikea beder i meddelelsen om, at kunder stopper med at bruge hagesmækken.

Knap er problemet

Advarslen kommer, efter to rapporter om at knappen kan falde af, og at der er risiko for, at børn kommer til at sluge den. Det kan i værste fald føre til, at man kan blive kvalt.

- Vi er blevet opmærksomme på, at der er risiko for, at knappen kan falde af, hvis barnet trækker i den, udtaler Emelie Knoester, Business Area Manager hos Ikea of Sweden, i pressemeddelelsen.

- Kundernes sikkerhed har altid førsteprioritet i Ikea, og derfor har vi valgt at tilbagekalde Matvrå hagesmæk, blå/rød, 2 stk., som en forebyggende foranstaltning.

- De andre hagesmække af samme navn - Matvrå - mønster med frugt/grøntsager, grøn/gul, er sikre, fordi de er fremstillet af et andet materiale og har et andet design.

Hagesmækken kan leveres tilbage til Ikea, hvor kunderne vil få pengene tilbage. Kunderne behøver ikke kvitteringen for at få pengene tilbage.

Den pågældende hagesmæk har kunnet købes i Ikea fra august i år, og Ikea stoppede salget 13. september.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her