Kort: Her er de oversvømmede veje og stier i Aarhus

De seneste dages massive regn betyder, at flere stier i området omkring Brabrandsøen er oversvømmede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Også tilbage i november 2019 var der oversvømmelser i området omkring Brabrandsøen. Arkivfoto.

Regn, regn, regn.

Himlen har stået åben de seneste dage, og denne måned tegner til at blive den vådeste februar nogensinde.

De massive mængder regn har haft store konsekvenser for blandt andet et stort boligområde i Horsens, der blev evakueret af frygt for oversvømmelse. 

Også stier og veje har været hårdt ramt, og i Aarhus betyder oversvømmelserne, at mange stier lige nu er ufarbare.

Det er disse stier omkring Brabrandsøen, der er oversvømmede.  Foto: Trafik i Aarhus

Ifølge driftschef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kim Gulvad Svendsen, er det usædvanligt, at der er så store vandmasser på stierne.

- Det er ikke noget, der er hverdagskost. Med den her milde vinter, hvor jorden er vandmættet, er der ikke rigtig nogen steder, det kan løbe hen. Det er det, vi kan se nu, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Med endnu mere regn på vej torsdag, kan han ikke sige noget om, hvornår det er muligt igen at cykle på stierne.

- Vi holder øje med det, og vi får selvfølgelig nogle gode borgertip ind. Vi er over det hele tiden, siger han og fortsætter:

- Vi kigger på, om der er noget, vi kan gøre. Nogle steder forsvinder vandet relativt hurtigt igen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her