Minister vil rydde op i elløbehjul på gader og stræder

Ny bestemmelse skal gøre det nemmere for myndigheder at fjerne elløbehjul, der flyder i gadebilledet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det seneste år er el-løbehjulene kommet til blandt andet Aarhus og Samsø.

Udlejere af elløbehjul skal fremover aftale meget klart med kommunerne, hvor deres løbehjul må befinde sig - og dermed også, hvor de ikke skal ligge at flyde.

Det er et af elementerne i et lovforslag, som transportminister Benny Engelbrecht (S) torsdag morgen har lagt frem.

Lovforslaget, der er lagt frem på ministeriets hjemmeside, indeholder fem nye lovændringer - eller tilføjelser.

VIDEO: Tilbage i april rullede de elektriske løbehjul ud på gaderne i Aarhus, og 68-årige Henning Buddig afprøvede dem med stor fornøjelse. 

Et af dem er, at vejmyndighederne i højere grad skal have lov til at fjerne køretøjer uden forudgående høring.

Områder til parkering

Et andet af dem er, at udlejningskoncepter - såsom de selskaber der udlejer elløbehjul - fremover som udgangspunkt skal aftales mellem udlejeren og vejmyndigheden.

Og samtidig lægges der op til, at udlejerne som udgangspunkt skal stille køretøjerne i "dertil indrettet infrastruktur".

- Vi giver kommunerne mulighed for at definere områder, hvor man må stille elløbehjul til udlejning, siger Benny Engelbrecht.

Transportminister Benny Engelbrecht håber på hjælp fra udlejerne. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

- Det kan man eksempelvis gøre ved at markere på gaden eller fortovet, at her er en parkeringszone. Det er op til den enkelte kommune.

- Men når man definerer et sted, hvor man må parkere, definerer man også, hvor man ikke må parkere.

Udfordringerne med løbehjulene er særligt store i København, men man skal ikke have befundet sig ret længe i Aarhus for at lægge mærke til dem i bybilledet her også.

El-løbehjulene har hele året været til stor debat i hele landet. Foto: Ina Fassbender / AFP / Ritzau Scanpix

Når der tales om parkering - eller slutparkering som det teknisk omtales - er der ikke tale om alle stop med elløbehjul. Men der er tale om, at brugerne når sit endemål og stopper med at leje elløbehjulet.

Som eksempel giver Benny Engelbrecht, at det skal være muligt at leje et elløbehjul og køre hen til bageren, lade elløbehjulet stå, mens man er inde hos bageren, og så tage elløbehjulet og køre det hen til et sted, hvor det må parkeres permanent.

Her håber han, at udlejerne i deres applikationer vil hjælpe. Eksempelvis ved at gøre det umuligt at logge ud og ende lejemålet, hvis ikke elløbehjulet er på et defineret parkeringsområde.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her