Nu kommer der sne...
Kulde og tøsne over lørdagens demonstrationer
Nu vender vinteren tilbage med sne og slud, lover TV 2 | VEJRET som samtidig forsikrer, at der ikke er tale om en tidlig aprilsnar.
Set med østjyske øjne er det interessant, at der forudses en bidende kold og noget blæsende optakt til lørdagen, hvor der skal afvikles to demonstrationer i Aarhus midtby. Mange steder er der risiko for slud og tøsne, mener TV 2 | VEJRET.
Den meteorologiske forklaring er at det lavtryk, der den seneste tid har givet os lunt forårsvejr, nu flytter sig og giver plads til koldt lavtryksvejr nord fra.
Kulden kommer i flere 'hug', hvoraf det første kom i går, onsdag, med skyer og fremfor alt meget blæsende vejr.
Næste kuldebølge kommer tidligt lørdag og langt ind i næste uge er der ifølge prognoserne også risiko for slud og sne.