Øjvind fik kræft i tungen: Nu synger han en særlig tak
De fleste patienter, der bliver raske, vender ikke tilbage til hospitalet. Men Øjvind Stig Thomassen har en tak at sige. En sang at synge.
Normalt er her stille, kun afbrudt af lavmælt mumlen. Men noget er under opsejling. I lokalet har en større gruppe ældre mennesker taget opstilling. Pludselig bryder de ud i sang.
Blandt dem er nemlig en, der har brug for at sige en helt særligt tak.
- Jeg har nogle gange oplevet, at de lige er kommet tilbage til os og har fortalt, at det er gået godt, efter de har været til kontrol. Men ikke på denne her måde. Slet ikke, siger sygeplejerske Kristine Kjeldberg Hansen.
Hun har tidligere behandlet en ejermand til en af de syngende stemmer, og hun er en af flere sygeplejersker, der er tydeligt berørte.
- Det er rigtig smukt. En fin ting, siger Kristine Kjeldberg Hansen.
Bag den dybeste korstemme - og forvandlingen af indgang C - er Øjvind Stig Thomassen. Sangen er hans særlige tak til det sundhedspersonale, der bevarede håbet for ham, da han ikke selv var i stand til det.
- De var der - og i det omfang, jeg havde brug for det. Det gjorde en rasende stor forskel for mig, siger den tidligere patient Øjvind Stig Thomassen.
Det var nemlig lige her på sygehuset, at han fik beskeden om, at han kunne risikere at miste sangstemmen - eller i værste fald livet.
Jeg satte hovedet i guillotinen og ventede på at se, om den blev udløst
Afviklede sit liv
I marts 2024 fik Øjvind Stig Thomassen det, han selv kalder for "en hammer i hovedet". Kræft i tungeroden.
- Jeg satte hovedet i guillotinen og ventede på at se, om den blev udløst, siger Øjvind Stig Thomassen.
Svulsten var stor, kunne ikke bekæmpes med kemobehandling og var placeret et sted, der gjorde det umuligt at operere den væk.
- Jeg gik i en slags trance. Følelsesmæssigt var jeg helt splittet ad. Det kunne nemt ske, at jeg ikke overlevede. Så jeg gik i gang med at afvikle mit liv. Jeg ryddede op i alle mine ting og kiggede på økonomien: Hvad ville der økonomisk være tilbage til familien?
Frygtede ikke bare at miste livet
76-årige Øjvind Stig Thomassen er pensioneret socialpædagog, har mere end 40 års erfaring inden for psykiatrien, er gift, far og har sunget kor siden august 1975.
- At synge er terapi for mig, siger han.
Og netop derfor var det også særligt smertefuldt for ham at høre, at kræften sad i tungeroden. Der var nemlig risiko for, at kræften ville frarøve ham evnen til at synge.
- Hvis jeg mistede den, ville jeg være nødt til at revidere hele mit liv. Familien er vigtigst, men ellers sætter jeg korsang over alt andet.
Sangen har tvunget ham til at være nærværende, når intet andet kunne.
- Jeg har været leder i psykiatrien i 18 år - også i svære tider - og sommetider været på i alle døgnets 24 timer, men når jeg sang til kor, kunne jeg ikke tænke på andet. Kun at synge.
Øjvind Stig Thomassen stod tilbage med to ønsker:
- At overleve og at kunne synge.
De gav håb for fremtiden
Der var kun én måde, en chance, at bekæmpe kræften med: strålebehandling. Og Øjvind Stig Thomassen var ikke altid i stand til at holdet håbet oppe. Men han oplevede at personalet tog over for ham.
- De så mig og tog mig i hånden. For eksempel da de skulle håndtere min medicin, så sagde de: "Nu skal vi lige øve det her, så du selv kan det, når du kommer hjem." De gav mig håb for fremtiden og fortalte mig, at der ville blive et 'efter'.
Også da hans verden blev sort.
- For eksempel var der en dag, hvor jeg var trist, uden håb og med slim i halsen. Den dag sad en sygeplejerske hos mig. Jeg blev ikke overset, jeg blev forstået.
Under en strålebehandling gav Øjvind Stig Thomassen et løfte.
- Hvis jeg overlever, så kommer jeg og synger for jer.
Svaret på det største spørgsmål
I sommer vendte svarene fra en MR-scanning igen hans liv på hovedet. Kræften var bekæmpet med strålingen.
- Jeg tænkte, at de er dygtige, og jeg er heldig.
Efter glæden kom spørgsmål og tanker væltende ind over ham.
- Pludselig kan man ikke lade være med at beskæftige sig med meningen med livet. Jeg har mærket det følelsesmæssigt på mig selv. Og nu har jeg fundet svaret.
Så hvad er meningen med livet?
- Der er ingen mening med livet. Men der er dén mening, vi selv fylder i det. Lidt poppet kan man sige: "At være eller lade være". Dermed mener jeg, at man kan være i livet, eller man kan tage livet på sig og give det mening."
Sidstnævnte gør Øjvind Stig Thomassen bedst ved at synge.
- Jeg har tænkt meget på, hvordan vi er over for hinanden, og det har resulteret i det, jeg gør nu. Jeg vil deltage i det gode liv og huske at få sagt det, som er godt.
Og det er præcis, hvad Øjvind Stig Thomassen gjorde tirsdag på Aarhus Universitetshospital. Før var han andenbas, nu har sygdommen gjort hans stemme dybere, så han er blevet tredjebas. Men det ændrer ikke på budskabet. Han ikke bare sagde tak, men sang det.
