Pas på vand i udstillingen: Museumsgæster får våde fødder

Kunsthal Aarhus oplever udfordring med gæster, som ikke er opmærksomme på vandbassin ved ny udstilling

Det er ikke tit, at overtrækssko er en del af påklædningen, når man går på kunstmuseum.

I Kunsthal Aarhus er de hvide futter nu stillet frem til de besøgende efter flere episoder med våde tæer.

Museet har i øjeblikket en udstilling med den belgisk-amerikanske kunstner Cécile B. Evans, som hedder "What the Heart Wants", hvor man kan opleve en sti omkranset af vand, som man skal gå på for at komme hen til en videoinstallation.

Flere besøgende har dog ikke kunne holde fødderne på stien og er uheldigvis skvattet i vandet. Derfor har museet taget ekstra foranstaltninger i brug for at undgå flere uheld.

Rundt omkring i udstillingen er der nu også sat skilte op med teksten "Vand - pas på" både på dansk og engelsk.

- Folk tror slet ikke på, at det er rigtigt vand. De kan ikke forestillig sig, at nogen har løftet hele gulvet og bygget en pool, siger Ricarda Bross, som er udstillingskoordinator ved Kunsthal Aarhus, til TV 2 | ØSTJYLLAND. 

Det aarhusianske kunstmuseum oplyser, at der har været op mod 11 uheld med våde fødder.

Det er ikke alle, som kommer hjem med våde tæer. Ulla Rosendahl og hendes mand holdt sig på stien. 
Det er ikke alle, som kommer hjem med våde tæer. Ulla Rosendahl og hendes mand holdt sig på stien. 

Ulla Rosendahl og hendes mand har besøgt udstillingen og var i modsætning til andre godt opmærksomme på vandet:

- Jo mere man hører om det der fodbad, jo mere nervøs bliver man. Det ender nok med, at jeg skvatter i, siger Ulla Rosendahl, som dog kunne gå tørskoet derfra. 

Udstillingen "What the Heart Wants" kan opleves frem til den 19. marts. 

I tv-indslaget øverst i artiklen kan du opleve den omtalte udstilling på Kunsthal Aarhus.

20201031-132216-L-1920x1277we

Her er de fem nye danske risikoniveauer for coronavirus

Royal Denmark 01

19-årige fra Grenaa åbner online tøjsalg midt i coronatiden

68831D8A-B906-4C15-B772-C7684ACCB70B

Private firmaer tester for corona på 15 minutter

efterårsvejr

Trods skyer og morgentåge får vi en hæderlig afslutning på oktober

Magnus Heunicke

Regeringen klar med nyt corona-varslingssystem

tømrer håndværker håndværk

Borgmester berørt af konkurs: Tabet er større, end tal kan vise