Produktionsskole sætter fokus på PTSD-ramte
Århus Produktionsskole er klar til at lancere en hjemmeside for undervisning af PTSD-ramte
I dag klokken 13.00 lanceres en hjemmeside, som skal hjælpe Århus Produktionsskole med at forbedre undervisningen for PTSD-ramte elever.
Det Obelske Familiefond har støttet projektet med 323.200 kroner, og det er de penge, der har gjort det muligt at lave forbedret undervisning til PTSD-ramte unge på Århus Produktionsskole.
Målgruppen er først og fremmest de mange tosprogede, der døjer med PTSD – i mange tilfælde efter flugten fra et krigshærget hjemland.
- I 2015 fik vi fondsmidler til at skabe undervisningsmateriale om PTSD målrettet vores unge. Materialet er udviklet i samarbejde med nogle af de mennesker som ved mest om post traumatisk stress disorder i landet. Vi er derfor stolte over at kunne præsentere materialet, som ligger på en hjemmeside tilgængelig for alle, siger Lis Holm, viceforstander, Århus Produktionsskole, i en pressemeddelelse.
Hjemmesiden lanceres klokken 13.00 tirsdag.