Sara Slott imponerer i London
Medaljehåbet Sara Slott viste OL-formen i London
0,34 sekunder fra den nordiske rekord i 400 meter hæk, så langt var Sara Slott fra at slå rekorden i London, en nordisk rekord som hun selv har sat.
Læs også
Ved Diamond League stævnet på det olympiske stadion viste Sara Slott, at hun i den grad er klar til sommerens OL i Brasilien. Kun verdens nummer et, Dalilah Mohammad fra USA, formåede at slå Sara Slott i London.
- Jeg holdt hovedet koldt og stolede på min finish. Efter de tekniske fejl i Monaco var det rart igen at ramme rytmen mellem hækkene, lyder det fra Sara Slott i en pressemeddelelse.
Vandt EM
Østjyske Sara Slott satte for alvor fokus på sig selv, da hun som den første danske kvindelige atletikudøver hentede en EM-guldmedalje hjem til Danmark. Mange danske øjne kommer også til at kigge hendes vej, når de olympiske lege senere på sommeren bliver skudt i gang. Sara Slott tror dog, at hun bliver helt klar til OL.
Læs også
- Der var mange ting, der lykkedes i dag, og jeg føler, at jeg er i form til at slå min nordiske rekord allerede nu. Siden seneste stævne har jeg haft en del træningspas, og i dag manglede jeg måske den sidste lethed. Men jeg har stadig nogle uger til at finde den frem, lyder det fra Sara Slott Petersen, som sammen med sin træner Mikkel Larsen flyver til Rio d. 3. august – to dage inden åbningsceremonien.
Top 3 i London
2. Sara Slott Petersen DEN 54,33 sek. – sæsonbedste
3. Wenda Teron Nel, Sydafrika 54,47 sek.