Seks biler stukket i brand
Politiet efterlyser vidner til nattens bilbrande
I løbet af en lille time måtte politi og brandvæsen i løbet af natten rykke ud til påsatte brande i seks privatbiler og en trailer i det nordlige Aarhus. Den første anmeldelse blev ringet ind kl. 01.24.
Ifølge politiet er det samme gerningsmand, der står bag brandene. Fælles for dem er, at bilerne er antændt med brændbar væske eller antændingsblokke omkring den bagerste nummerplade.
- Vi har efterforsket sagen hele natten. Vi har patruljeret området, vi har været ude med hundepatrulje, vi har foretaget afhøringer, opsøgt tankstationer osv. Men på nuværende tidspunkt står vi uden spor i sagen, forklarer politikommissær Mogens Brøndum og fortsætter:
- Vi hører derfor også meget gerne fra folk, som har set mistænkelige personer i området eller som kan bidrage med andre informationer til sagens videre efterforskning,
Brandene har fundet sted på Hasle Ringvej, Nordvestpassagen, Kornbakke Alle og Solhvervsvej
Se mere på TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30