Simon har sat Danmark på verdenskortet: Vinder vild konkurrence i Schweiz

Simon Jørn Hansen kommer til at sove godt i aften. Formentlig med et bredt smil hen over ansigtet og ømme stænger på hotelværelset i schweiziske Zofingen.

Den 32-årige atlet fra Beder kan som den første dansker nogensinde kalde sig verdensmester i duatlon, der byder på ti kilometers løb, 150 kilometers cykling og så igen 30 kilometers løb.

Endda i en rekordhurtig tid på fem timer og 55 minutter, selv om ruten bød på masser af stigninger.

- Jeg troede først rigtigt på, at jeg ville vinde, da der var 100 meter til målstregen. Jeg er sindssygt glad lige nu, for jeg dyrker en sport, hvor der ikke er vanvittigt mange stævner. Derfor skal man virkelig præstere og slå til, når man er afsted, og det gjorde jeg i dag, siger Simon Jørn Hansen til TV2 Østjylland.

Han er lige kommet hjem til hotellet efter en otte kilometers cykeltur, for der var ikke plads til ham i bilen sammen med kæresten og svigermor, der har bakket ham op hele dagen.

- Ha. Ja, det er sjovt. Jeg troede, jeg havde set del af ruten for sidste gang, da jeg cyklede afsted tidligere, men vi bor lige præcis på den anden side af den første stigning, så jeg fik set den igen, siger Simon Jørn Hansen, der arbejder som financial controller hos Bestseller.

Med førstepladsen følger en præmie på cirka 43.000 kroner.

Tabte visiret men indhentede konkurrenterne

Han kan nu se tilbage på en dag, hvor alting fungerede for ham. Benene var stærke, og cyklen lå godt på asfalten i det schweiziske landskab.

En enkelt situation var dog ved at koste ham dyrt, for da han kørte visiret på sin hjelm op, slap de magneter, der skal holde det fast til hjelmen. Visiret røg derfor af, og Simon Jørn Hansen kørte videre et stykke.

- Så kom jeg til at tænke på, at man kan blive diskvalificeret, hvis man smider ting på ruten. Den risiko ville jeg ikke løbe, for tænk, hvis jeg vandt, og de så diskvalificerede mig bagefter. Det havde været skidt, så jeg vendte om og samlede visiret op, siger Simon Jørn Hansen.

Derfor var han pludselig bagefter de forreste konkurrenter, som han ellers havde holdt sig tæt på siden startskuddet gik.

Den tabte tid - godt et minut - fik han indhentet, og til sidst var de fire mænd, der kæmpede om podiepladserne. Én af dem var Ondrej Kubo fra Slovakiet, som Simon kender fra andre stævner. Blandt andet et VM, der blev holdt i Viborg den 7. maj sidste år, hvor Ondrej vandt med ni sekunders forspring.

- Det har irriteret mig grænseløst lige siden dengang, at jeg ikke vandt guld, men jeg døjede med noget i mit baglår, og jeg havde ikke mere at give af. Så meget desto federe er det at kunne kalde sig verdensmester nu. Ondrej var i øvrigt også med i dag. Han blev nummer fire.

Det bliver ikke større

Hvor stort er det her VM, du nu har vundet?

- Jamen, det er det største. Det er toppen af poppen inden for langdistance-duatlon, der mødes hernede hvert år. Jeg deltog i 2021 og sluttede som nummer fem, men jeg var i virkeligheden meget langt fra en bedre placering, for også dér måtte jeg erkende, at krudtet var brugt op, siger Simon Jørn Hansen.

I år vidste han, hvad det hele handlede om. Efter ikke at have deltaget i 2022 var det nu, den skulle have fuld gas. Sammen med sin træner, Torben Rokkedal Lausch fra Aarhus 1900 Triathlon, lagde han en plan for træningen frem mod VM, der tog højde for lige præcis den rute, Zofingen byder på med stigninger og mange højdemeter.

- Jeg kan i hvert fald sidde her bagefter og sige med hundrede procents sikkerhed, at jeg gav alt, hvad jeg havde i mig, og at vores plan virkede.

Nu vil Simon Jørn Hansen forberede sig på de næste to udfordringer i år, som er halvmaraton i København om to uger efterfulgt af et halvmaraton i Valencia den 22. oktober.

Når det er overstået, vil han gøre op med sig selv, hvad der så skal ske. Han er ikke sikker på, at han stiller op til VM i 2024, for nu er det noget andet, der skal prioriteres.

- Jeg tror, det her bliver et flot punktum for min duatlon-karriere. Min familie har været en kæmpestor støtte for mig, og de fortjener at have mig i mere tid end jeg har til rådighed, hvis jeg skal træne mere end 20 timer om ugen for at være med i toppen. Jeg forestiller mig, at jeg skærer cyklingen fra og fokuserer alene på løb fremover, siger Simon Jørn Hansen.