Sparkede dør ind og stjal pengekasse

25-årig mand anholdt i sagen

Østjyllands Politi fremstiller mandag formiddag en 25-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han er sigtet for tyveri søndag aften fra Zleep Hotel Aarhus i Viby.

Østjyllands Politi oplyser, at manden blev anholdt søndag aften klokken 20.41, og han mistænkes for cirka ti minutter forinden at have sparket en dør ind til hotellets baglokale og stjålet en pengekasse med penge.

Manden blev efterfølgende anholdt, da vidner havde set ham i en bil ved gerningsstedet.

I bilen var også to andre mænd.

- De er blevet afhørt, men vi har ikke fundet noget, der kan knytte dem til det, så de er løsladt igen, siger politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.

Den 25-årige mand har ifølge politiet erkendt tyveriet, og politiet fandt både pengekassen og pengene i bilen.

Gudenaadalens Efterskole - Coronaudbrud

Stort smitteudbrud på østjysk efterskole: Flere elever i kø til coronatest

Eva Borchorst og Rabih Azad

Eva udfordrer Rabih i radikalt kampvalg: - Vi skal repræsenteres i hele kommunen

ny færgerute halmstad sverige grenaa stena line norddjurs

Færgefart i coronatid: Ny færgerute går langt bedre end forventet

Tequila og nogle typer håndsprits lugt kan forveksles

Derfor lugter håndsprit af tequila

Mette Pedersen Fødselsdepression

Mette frygtede at miste sin nyfødte søn: Efter 70 dage har hun fået hjælp

Genrebillede

Uenighed om vasketider førte til knytnæveslag