Street Food-bagmand måtte forlade Danmark: - Det var meget dramatisk
Det var et hårdt slag for Kasper Kragelund, da hans thailandske hustru i 2017 blev nægtet opholdstilladelse. Efter tre år i Bangkok er familien tilbage i Danmark.
Det var et hårdt slag for Kasper Kragelund, da hans thailandske hustru i 2017 blev nægtet opholdstilladelse. Efter tre år i Bangkok er familien tilbage i Danmark.
De var hele vejen rundt i mediemøllen. Både Berlingske, Jyllands-Posten, Børsen, TV 2, Ekstra Bladet og Go’ Morgen Danmark fortalte i 2017 om iværksætteren og hans kone, der nu stod til at blive udvist af Danmark.
- Hvis man virkelig vil have medieopmærksomhed, så er man også nødt til at opsøge det og være på hele tiden. Man skal være frisk til morgenfjernsyn og aftenfjernsyn og virkelig være på. Det er udmattende, siger stifter af Aarhus Street Food Kasper Kragelund til TV2 ØSTJYLLAND.
Syv dage havde de. Syv dage til at overbevise politikere, embedsmænd og befolkning om, at Kasper Kragelunds thailandske hustru, Janyaphon Tojor, skulle have lov til at bo og arbejde i Danmark.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration havde vurderet, at det job, som Janyaphon Tojor havde fået tilbudt i Kasper Kragelunds virksomhed, ikke gav hende ret til at blive i landet. Derfor skulle de rejse ud af landet en uge efter.
- Det var meget dramatisk. Vi stod med to børn, der lige var startet i daginstitution og havde glædet sig til at være i Danmark, og vi måtte så fortælle, at nu skulle vi rive det hele op, siger Kasper Kragelund.
- Vi blev så trætte af det, at vi valgte at gå i medierne for at gøre opmærksomme på, at der var noget helt galt.
Hyrede spindoktor
For Kasper Kragelund blev det nærmest en business case. Han lever til daglig af bestyrelsesarbejde og så det som en strategisk udfordring, der skulle løses. Han hyrede en spindoktor fra Christiansborg til at hjælpe med lobby-arbejdet og kommunikationen.
Håbet var at lægge et så massivt tryk, at afgørelsen blev omstødt. Første step var at fortælle historien til TV2 ØSTJYLLAND.
- Jeg er dybt fortvivlet og dybt oprørt, sagde Kasper Kragelund, da vi besøgte familien den 10. juni 2017.
Herefter gik turen rundt i medie-landskabet med hustruen og deres to børn, Konrad på ti måneder og Katrine på fire år, der begge er danske statsborgere.
Kasper Kragelund troede faktisk, at han ville lykkes med sin mission. Men han blev skuffet.
Trods positive tilbagemeldinger fra flere politikere måtte familien efter en lille uge på forsiden tage et fly fra Billund og ud af landet. I stedet måtte de bosætte sig i Bangkok.
- Det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke var dybt imponeret over Danmark i den situation, siger Kasper Kragelund i dag.
Hjemvendt efter tre år
Et halvt års tid efter, familien rejste ud af Danmark, blev reglerne for familiesammenføring lavet om. Det betød, at familien nu kunne bosætte sig i Danmark. I 2020 flyttede de så tilbage til Danmark, hvor de nu bor i et hus i Højbjerg.
- Børnene kan cykle i skole, og når de er færdig med skolen, kan de cykle hen til en ven. Danmark er jo skøn. Jeg kan godt lide at lave forretning her, børnene trives, min hustru trives og har et godt job her, siger Kasper Kragelund.
Selvom iværksætteren i dag har genfundet kærligheden til sit hjemland, så ærgrer han sig over, at det var nødvendigt at stå frem i medierne.
- Det er jo lidt en folkedomstol, man sætter i gang. Vi gjorde os klare overvejelser om, at vi gik ind i det i en begrænset periode, og vi går ud af det, lige så snart der var mulighed for det, siger han og tilføjer, at det måske også har hjulpet andre i samme situation ved at fortælle deres historie.
Steenberg: - Kasper er en af 100
Politikere afviser ofte at lovgive på baggrund af enkeltsager, men Andreas Steenberg (R) har nærmest gjort det til et adelsmærke at fortælle om de – i hans øjne – urimelige sager om familiesammenføring og afslag på opholdstilladelse.
For selvom det kan være både grænseoverskridende og sårbart for familier at stille sig til offentligt skue, så kan det altså nytte noget, mener Andreas Steenberg.
- De her sager kan vise, hvad det i virkeligheden er for nogle mennesker, reglerne rammer. Jeg tror, at der er mange danskere, der ikke støtter de her regler, og derfor bruger jeg de her eksempler til at gøre opmærksom på, hvordan reglerne faktisk fungerer, siger Andreas Steenberg til TV2 ØSTJYLLAND.
- For eksempel så har flygtninge ret til familiesammenføring, men det har danskere, som finder kærligheden uden for EU, ikke.
Sidste år udgav Andreas Steenberg bogen ”Forbudt Kærlighed”, som netop fremhæver nogle af de personer, der er kommet i klemme i de danske regler om familiesammenføring.
Blandt andet medvirker Tomas Tordrup fra Skanderborg, der fik afslag på familiesammenføring med sin gravide kone. Og Andreas Steenberg har også talt med Kasper Kragelund om hans sag.
Er det ikke farligt at lovgive på baggrund af enkeltsager?
- Det skal man heller ikke. Man skal lave samme lov for alle, og enkeltsagerne er bare toppen af isbjerget. Men de er et udtryk for, hvordan det er generelt. Kasper er bare en ud af 100, som reglerne rammer, siger Andreas Steenberg.
- Når jeg har været med til at ændre noget, har det været fordi, enkeltsagerne har vist, at reglerne er skøre.
De seneste dage har vi her på TV2 ØSTJYLLAND netop sat fokus på flere enkeltsager. Tirsdag fortalte vi om Katie, der mener, at det er for tilfældigt, hvem der får permanent opholdstilladelse, og onsdag fortalte vi om 76-årige Bent Lange, der skal tilbage på skolebænken for at tage 9. klasse.
De mange sager har betydet, at regeringen nu vil se nærmere på udlændingeområdet, fortalte den socialdemokratiske folketingspolitiker, Camilla Fabricius (S) tirsdag i forbindelse med sagen om amerikanske Katie Freedman.
- Det er vigtigt for os, at dem der vil bidrage og har muligheden for det, de skal kunne komme ind i Danmark, og derfor har vi nedsat en interessegruppe, som er ved at kigge på det, siger hun og fortsætter.
- Vi ønsker en stram, men ikke skør udlændingelovgivning. De her historier skal vi have ændret på, siger Camilla Fabricius (S), som er formand for Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Hvad er betingelserne for permanent ophold?
For at få permanent opholdstilladelse skal du, som er ansøger, opfylde en række grundlæggende betingelser og to ud af fire supplerende betingelser. Hvis du opfylder alle fire supplerende betingelser, vil du kunne få permanent opholdstilladelse efter at have boet lovligt i Danmark i mindst fire år i stedet for otte år.
Supplerende betingelser
- Du skal have bestået Prøve i Dansk 3
- Du skal have været i arbejde i mindst fire år
- Du skal have bestået en medborgerskabsprøve eller have udvist aktivt medborgerskab
- Du skal have haft en gennemsnitlig årlig indkomst over et vist beløb
Kilde: Udlændingestyrelsen