Taget med hash og peberspray
Knallertkører var påvirket af euforiserende stoffer
22. jul 2015, kl. 21:55
Mere end 30 dage gammel
En patrulje fra Østjyllands Politi valgte tirsdag at bringe en 29-årig mandlig knallertkører til standsning i Viby i Aarhus.
Og det viste sig at være en god idé.
Ifølge døgnrapporten fra Østjyllands Politi kunne patruljen konstatere, at manden var påvirket af euforiserende stoffer.
Men det var ikke alt.
Ved nærmere undersøgelse af manden fandt patruljen også ud af, at han var i besiddelse af 20,2 gram hash og en peberspray.
Patruljen stoppede manden på Monradsvej i Viby tirsdag morgen klokken 9.00.