Utraditionelle midler taget i brug i forbindelse med valg
83.000 aarhusianere har fået digital post, hvor de bliver opfordret til at hjælpe til på valgdagen. Og det virker tilsyneladende.
"Vi vil gerne gøre dig opmærksom på, at du har mulighed for at give en hånd til demokratiet som frivillig på et valgsted."
Sådan lyder det blandt andet i en besked fra Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune, som helt præcist 83.058 aarhusianere har fået tilsendt via Digital Post.
Det har de fået, fordi man hos kommunen var bekymret for, at det ville blive svært at skaffe frivillige til de 49 valgsteder i Aarhus Kommune, når danskerne 1. juni skal stemme om det EU-forsvarsforbeholdet.
- Frivillighed er noget andet, end det var for 10 år siden. Rigtig mange steder kan man blive en del af et fællesskab, hvilket giver lidt konkurrence om de frivillige, siger Lene Hartig Danielsen, chef for Borgerservice.
Læs også:
Når bredt ud
I alt skal kommunen bruge 1300 frivillige til valgdagen, og faktisk går det rigtig godt med at komme i mål med det antal - og det er ikke mindst takket være den utraditionelle måde at hverve frivillige på.
- Det her er kun et element i rekrutteringen, men efter to-tre dage efter brevet blev sendt ud, havde over 500 borgere meldt sig. Det er vi super taknemmelige og glade for, konstaterer hun.
En anden årsag til at sende ud til tilfældige, er, ifølge Lene Hartig Danielsen, at man på den måde kommer bredt ud i samfundet.
- Vi oplever heldigvis, der stadig er stor interesse og lyst til at bakke op om demokratiet på en valgdag. Vi har derfor en opgave i at nå bredt ud med vores tilbud, så borgerne ved, at muligheden er der, forklarer hun.
Men er der ikke grænser for, hvad vi skal lægge postkasse til?
- Vi skal gøre det med omtanke. Og det gør vi også, siger Lene Hartig Danielsen.
Forsvarsforbeholdet
Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som påvirker forsvarsområdet.
Danmark deltager således ikke i EU's militære operationer, finansierer dem ikke og stiller ikke med soldater og militært isenkram til EU-ledede konfliktområder.
Forsvarsforbeholdet blev til efter et dansk "nej" ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992.
Juridisk kræver det ikke en folkeafstemning af afskaffe forsvarsforbeholdet, men der er er indgået en politisk aftale om ikke at tilslutte sig forsvarssamarbejdet uden en folkeafstemning.
Danmark har desuden forbehold om euroen og dele af EU's retspolitik.
Kilde: Forsvaret
1. juni skal danskerne stemme ja eller nej til at fjerne det danske EU-forsvarsforbehold. I Aarhus er der allerede en del borgere, som har brevstemt.
15 dage før valget – altså i tirsdags – havde 3784 sat krydset ved enten ja eller nej. Det er faktisk flere brevstemmer, end der var tikket ind 15 dage før kommunalvalget sidste år. Da havde 2296 brevstemt.
Til folketingsvalget i 2019 hed det tal 5469 stemmer på samme tidspunkt.
