VIDEO: Salling tænder deres 500.000 julelys
Igen i år er Salling lyst op af 500.000 pærer.
Salling lagde igen i år an til en efterhånden velkendt juletradition i Aarhus, da varehuset fredag tændte de 25.000 lyskæder, som lyser varehuset op som en stor gavepakke.
I år skete det med en livekoncert med Pernille Rosendal kort efter, at Karin Salling havde tændt julelysene.
- Vi har glædet os og ventet utålmodigt på denne særlige dag, hvor vi igen kan invitere byen til lystændingsfest. Vi er meget taknemmelige over, at vi igen kan give hele byen en oplevelse ud over det sædvanlige og det er en stor fornøjelse, at vi i forbindelse med Sallings 115 års jubilæum kan præsentere et af de største navne på den danske musikscene, sagde Birthe Wiberg, marketingschef i Salling, tidligere på efteråret i en pressemeddelelse.
Sidste år skete tændingen grundet corona i al hemmelighed, så folk ikke stimlede sammen.
Fakta om julelysene
Julebelysningen består af omkring 500.000 pærer og er fordelt på 25.000 lyskæder.
Julelysene er designet af lysfirmaet Sirius, der også er kendt for deres julebelysning på Hotel D´Angleterre.
Det tager to uger at sætte julebelysningen op.
Det koster 12 kr. i timen at have julelysene tændt, da juleudsmykningen består af LED-lys.
Julebelysningen er tændt i to måneder og bliver dermed taget ned d. 2. januar,
Kilde: Salling