VIDEO: Stranden summer af liv på glohed lørdag

Der er sol og glade dage i Østjylland i dag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det kan blive helt op til 26-27 grader i løbet af eftermiddagen denne lørdag, hvor rigtig mange østjyder er ude og nyde det gode vejr.

Det så man tydeligt på stranden ’Den Permanente’ i Aarhus, hvor fremmødet var en juli-dag værdig på trods af, at kalenderen stadig skriver maj.

Temperaturen rundede 20 grader allerede i formiddag – og den fortsætter blot med at stige indtil i eftermiddag.

Varmest bliver det lidt inde i landet, men det er bestemt også muligt at få masser af varme på ude ved kysterne.

"Dagens solopgang i Udbyhøj", skriver fotografen.  Foto: Frank Hillerup Nielsen

Og så er det også til at holde ud at gå i vandet, hvis man skulle have brug for at køle sig. Ved ’Den Permanente’ var badevandstemperaturen registreret til cirka 15 grader.

Mere sol og varme søndag

Meget lader til, at østjyderne kan se frem til en hel weekend med masser af sommerstemning, for i morgen bliver temperaturen igen pæn – formentlig omkring 23 grader.

 

Sidst på dagen i morgen, søndag, kan der dog drive et regnvejr ind over regionen, som muligvis også kan føre noget torden med sig.

Når vi træder ind i en ny uge, fortsætter det lune vejr også.

Både mandag, tirsdag og onsdag er der udsigt til temperaturer på den rigtige side af 20 grader. Til gengæld må det også påregnes, at der kommer lidt spredte byger.

Se video fra Den Permanente øverst i artiklen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her