Vidste du? Sådan opstod legen med gækkebreve
Det siger meget om os mennesker, når vi gennem 400 år har nydt at narre hinanden en lille smule, mener museumsinspektør, som forklarer traditionen med gækkebreve.
Selv om mængden af breve i disse år daler, har du måske alligevel fået et for nylig.
Og nej, der er ikke tale om årsopgørelsen med røde tal og et vedhæftet girokort, men til gengæld et mere muntert et af slagsen – gækkebrevet.
Det er nemlig sæson for at slippe gækken løs, og faktisk siger gækkebrevene en del om os mennesker, mener Anna Wowk Vestergaard, der er museumsinspektør i Den Gamle By i Aarhus.
- Det siger jo rigtig meget om, hvad vi er for nogle sociale væsner som mennesker, at vi på den måde har kunnet lide at narre hinanden en lille smule i 400 år, siger Anna Wowk Vestergaard.
Faktisk opstod traditionen med gækkebreve som en kombination af to forskellige lege mange år tilbage i tiden. Den første omhandler den vintergæk, der ofte sendes med det klippede gækkebrev.
- Man fik offeret til at række hånden frem, for eksempel ved at sige ”må jeg se din kno” eller ”du har noget på din finger”, og så skulle man, uden at den anden opdagede det, lægge en vintergæk i håndfladen, forklarer museumsinspektøren, inden hun forklarer det andet element; brevet.
- Bindebrevene var rigt dekoreret, og så kunne de være forsynet med en snor med en masse knuder på, og den der havde modtaget brevet, skulle så løse knuderne op, forklarer Anna Wowk Vestergaard.
Gækkebrev til mor
En kombination af de to traditioner blev altså til det gækkebrev, vi kender i dag, og sådan et er Gabriella Lawner Holm, kreativ udvikler fra Hørning ved at klippe.
Det er til hendes mor, fortæller hun, for selv om man jo ikke må afsløre, hvem man sender gækkebreve til, gør det ikke så meget, for moren gætter vist lynhurtigt, hvem de ni prikker tilhører, mener hun.
- Det er jo bare en hyldest til foråret, der er på vej, og alt det der begynder at spire og små æg i rederne. Det giver bare en masse energi, siger den kreative udvikler fra Hørning.