Vindmøller til Mellemøsten
Vestas skal levere 38 møller til Jordan
Vindmøllekoncernen Vestas med hovedsæde i Skejby skal levere 38 vindmøller til det arabiske land Jordan, som dermed får sin første store vindmøllepark.
Ordren på 117 MW har en anslået værdi på godt 850 mio. kr.
Vindmøllerne skal leveres til Jordan Wind Project Company, som har bestilt V112-møller til projektet Al Tafila, der har en samlet værdi af 1.5 mia. kr.
Ordren til kongeriget i Mellemøsten har ifølge energywatch.dk været rygtet siden maj i år.
Læs også:
Vestas leverer vindmøllerne i andet kvartal af 2014, og parken forventes at være klar til at levere strøm til jordanerne i første halvår af 2015.
Vindmølleparken kommer til at dække omkring 3 pct. af det mellemøstlige lands strømforbrug.
Den jordanske ordre kommer få dage efter, at Vestas modtog ordrer på 220 megawatt (MW) til to projekter i USA.