Horsens-islænding er stolt over at bære anførerbindet

Kjartan Finnbogason nyder livet hos De Gule, og han har ingen planer om at skulle forlade klubben i den nærmeste fremtid

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Med den normale anfører, Mathias Nielsen, ude på ubestemt tid, så anførerbindet i sæsonens to første kampe blevet bundet om en islandsk arm.

Jeg elsker byen og jeg er rigtig glad for at være her i AC Horsens, og jeg håber at alle ved det. Jeg er rigtig stolt over at bære anførerbindet.
Kjartan Finnbogason, angriber i AC Horsens

Den tilhører sidste sæsons topscorer, Kjartan Finnbogason, og han nyder den tillid, som manager Bo Henriksen har vist ham.

- Jeg elsker byen og jeg er rigtig glad for at være her i AC Horsens, og jeg håber at alle ved det. Jeg er rigtig stolt over at bære anførerbindet, og jeg prøver også at dirigere og vise vejen ved både at råbe, skrige og løbe og være et forbillede, fortæller Kjartan Finnbogason.

Selvom den målfarlige islænding scorede 10 Superliga-mål i sidste sæson, så startede han en stor del af kampene på bænken. Det skuffede ham naturligvis, men med både André Bjerregaard og Kim Aabech ude af vagten, er vejen til spilminutter blevet en del nemmere.

- Det var min første sæson i Superligaen, og jeg skulle også vende mig til det. Og nu ser det ud til, at jeg spiller hver gang. Og jeg skal bare vise over for mine holdkammerater, at jeg vil løbe og arbejde for dem og så lave mål og assists.

Skal ingen steder hen

For en måned siden kom det frem, at Kjartan Finnbogason havde afvist et tilbud fra den hviderussiske klub Dinamo Brest. Dermed er han altså stadig at finde på CASA Arena, og sådan er situationen sandsynligvis også, når transfervinduet lukker med udgangen af august.

Tema:

- Vi trives rigtig godt i Danmark. Jeg har en dreng på et år og en pige, der skal starte i første klasse, så det skal være noget rigtig, rigtig spændende. Jeg har kontrakt her i klubben, jeg elsker at være her, så jeg har slet ikke lyst til at tage nogen steder.

- Min agent tager sig af det. Der har været nogle henvendelser, men som sagt har vi ikke så mange angribere tilbage, så det skal være noget rigtig, rigtig godt (for at jeg skifter, red.), siger Finnbogason.

I afspilleren øverst på siden kan du høre hele interviewet med den islandske måltyv, hvor han blandt andet også fortæller om, hvordan det er, at der pludselig kun er to angribere i AC Horsens.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her