Spelmann: Har fået fantastisk start i AGF
Nytilkomne Martin Spelmann glæder sig over den nye start i AGF
Søndag klokken 13.00 spiller AGF mod Sønderjyske på udebane, og med i truppen er Martin Spelmann, der er hjemvendt til dansk fodbold efter en periode i Tyrkiet.
SE OGSÅ: Riddersholm: Tre point kræver toppræstation
- Det har været en fantastisk start for mig de sidste uger - dejligt nemt. Det er skønt at være tilbage på banen og at være et sted, hvor man har chancen for at spille fodbold igen. Så overall er det helt perfekt, siger Martin Spelmann til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Han har også udelukkende positivt at sige om stemningen i truppen.
SE OGSÅ: Glen Riddersholm tror på stærk startopstilling
- Der er en super kemi i truppen og en god blanding af erfaring og unge talenter, siger Martin Spelmann.
Mod Sønderjyske henstiller han til, at man har respekt for sidste års sølvvindere, men samtidig spiller friskt til.
SE OGSÅ: Farvel Vatsadze: Georgier får sparket i AGF
Og netop det med at spille friskt til er et af Spelmanns varemærker. Han er heller ikke i tvivl om, hvad hans rolle bliver i klubben.
- Jeg kan bidrage med noget vilje og fight og den vindermentalitet, jeg har, siger han.
Se mere af interviewet i videoen øverst i artiklen.