Ti AGF'ere slår til i overtiden og får point i Randers

Patrick Mortensen udlignede for AGF i overtiden, da aarhusianerne fik 1-1 i Randers trods en mand i undertal.

Superligaens forsvarende bronzevindere fra AGF fik søndag et enkelt point med fra lokalopgøret i Randers, da de to østjyske mandskaber spillede 1-1 efter to sene mål i en hektisk afslutning.

Holdet fra Fredensvang blev allerede efter et minut reduceret til ti mand, da unge Sebastian Hausner blev udvist for en klodset nødbremse på Randers-angriber Marvin Egho.

Det formåede Randers ikke at udnytte, da skarpheden udeblev for kronjyderne langt hen ad vejen.

Randers havde ellers overtaget kampen igennem, men selv om sierraleonske Al Hadji Kamara fik scoret kort før tid, formåede AGF at udligne stort set med det samme.

Begge hold har efter det uafgjorte resultat fire point for to kampe i Superligaen.

Randers var det dominerende hold på bolden 

Den tidlige udvisning til Hausner betød, at Randers var det dominerende hold på bolden, mens AGF stod dybt og lurede på omstillinger.

Efter lidt over et kvarters spil var Randers tæt på at omsætte det overtag til en føring, da kronjyderne fik første halvlegs største chance.

Det skete, da østrigske Marvin Egho kom højst på et hjørnespark og headede på overliggeren.

Herefter var halvlegen præget af intens fight frem for store målchancer.

Randers FC-spillerne fejrer scoringen til 1-0.
Randers FC-spillerne fejrer scoringen til 1-0. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Vild afslutning

Randers fik efter pausen lagt et tungt pres på AGF, og det gav pote med flere muligheder.

Skarpheden manglede dog hos de lyseblå, der havde problemer med at ramme målet.

Kort før tid fik indskiftede Al Hadji Kamera dog endelig headet hjemmeholdets føring i mål til stor jubel for de få fremmødte fans på Cepheus Park.

Glæden var dog kort for Randers, da Patrick Mortensen kort efter sendte udligningen i mål for AGF.

Gameren Charlotte Ernst

Flere kvinder griber controlleren

Skærmbillede 2020-10-26 kl. 12.07.43

Bro skal rives ned – beboere fik ved en fejl ikke beskeden

Mundbind Bilka

- Det er ikke med stor glæde, men vi er nødt til at vise samfundssind

eftersøgning helikopter

Bragte piloter i livsfare: Mand sigtet for at skyde med laser

Guldsmede frygter røvere med mundbind

Guldsmede frygter røvere med mundbind

Regnbue efterår

Flot eftermiddag med sol og 12 grader