Fortrøstningsfuld skoleleder efter brand: - Vi rejser os sammen

Sct. Ibs Skole i Horsens skal efter brand nu genhuse pladser og forsøge at afholde planlagte arrangementer. Men det løser vi, siger skoleleder

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
VIDEO: Her kan du se tirsdagens billeder fra Sct. Ibs Skole i Horsens, der søndag brød ud i stor brand.

I søndags udbrød der en stor brand på Sct. Ibs Skole i Horsens. En brand, der har efterladt store materielle skader, men som også har efterladt både personale, elever og forældre ulykkelige og med stor uvished.

Vi var i knæ i søndags og i går, men nu rejser vi os - og det gør vi sammen.
Dan Ingemann Jensen, skoleleder, Sct. Ibs Skole

- Der er ikke meget tilbage af bygningen. Det har været nogle voldsomme døgn. Vi - og ikke mindst eleverne - er stadigvæk meget berørte, siger skoleleder Dan Ingemann Jensen til TV2 ØSTJYLLAND.

Han fortæller, at han i samarbejde med både elever og personale har fået snakket om episoden og bearbejdet det.

- Vi var i knæ i søndags og i går, men nu rejser vi os - og det gør vi sammen, siger Dan Ingemann Jensen.

VIDEO: Her kan du høre mere fra interviewet med Sct. Ibs Skoles skoleleder, Dan Ingemann Jensen, der giver en status efter branden.

Plan for genhusning og stor velvilje fra øvrige skoler

Fem klasseværelser, en SFO og skolens samlingssal blev delvist fortæret af flammer søndag i den bygning, som skolen kalder 'Kilden'.

Vi har rigtig gode venner i Horsens. Og byen er kendetegnet ved, at vi står sammen. Så vi er i gang med at genhuse pladser, og vi har mødt meget stor velvilje fra de øvrige skoler, institutioner og kommunen.
Dan Ingemann Jensen, skoleleder, Sct. Ibs Skole, Horsens

Men som følge af branden har skolen været nødsaget til at genhuse flere elever og lærere.

- Vi har rigtig gode venner i Horsens. Og byen er kendetegnet ved, at vi står sammen. Så vi er i gang med at genhuse pladser, og vi har mødt meget stor velvilje fra de øvrige skoler, institutioner og kommunen. Det er vi lykkelige over, men det er klart, at alle kan regne ud, at det her kommer til at tage lang tid, siger skoleleder Dan Ingemann Jensen.

Han fortæller, at de er ved at have en plan for genhusningen, så de allerede i næste uge har en plan, de kan køre efter frem mod sommer.

VIDEO: Sådan så der ud mandag ved Sct. Ibs Skole i Horsens.

Sidste skoledag, eksaminer og idrætsdag

Beredskabet er lige nu ved at sikre det resterende af bygningen ved at vælte mure, fordi der er fare for nedstyrtning.

Selvom branden brød ud i søndags, har beredskabet arbejdet på stedet lige siden. Mandag var de fortsat i gang med efterslukning, og tirsdag middag kæmper de stadig med mange brandlommer, oplyser Søren Stidsen, der er indsatsleder ved Sydøstjyllands Brandvæsen, til TV SYD.

Der er nogle praktiske ting, men dem løser vi. Vi er godt i gang. Og vi tager de ekstra timer i brug, som er nødvendige.
Dan Ingemann Jensen, skoleleder, Sct. Ibs Skole, Horsens

Ikke nok med de fysiske skader på skolen, så er der også en lang række praktiske spørgsmål, der melder sig, når en skole bliver ramt af stor brand.

- Vi har en række arrangementer, der skal gennemføres, og som betyder rigtig meget for skolens selvforståelse og ikke mindst for eleverne. Afgangseleverne har jo sidste skoledag - og den festdag skal de jo have. Og så har vi egen sommerfest og en idrætsdag, siger skolelederen.

- Der er nogle praktiske ting, men dem løser vi. Vi er godt i gang. Og vi tager de ekstra timer i brug, som er nødvendige, siger han.

Også de ældre elevers eksaminer er noget, som skolen har taget godt fat om.

- Det er lykkedes os at flytte de skriftlige prøver, der har været. Og det betyder, at de blev gennemført i går og i dag. Det betyder rigtig meget for vores afgangselever, at det kan foregå i fine rammer, og det havde vi mulighed for i de øvrige bygninger, siger Dan Ingemann Jensen.

VIDEO: Branden på Sct. Ibs Skole i Horsens søndag var så voldsom, at Sydøstjyllands Politi udsendte varsling i området omkring skolen. Politiet opfordrede borgere i området til at lukke døre og vinduer og holde sig indendøre, fordi det kunne være farligt at indånde røgen.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her