By plaget af brande: 50-årig anholdt efter endnu en brand

En 50-årig mand fremstilles torsdag i grundlovsforhør. Han er sigtet for brandstiftelse onsdag aften i Ulstrup, som sommeren over har været ramt af en række påsatte brande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Det er blandt andet skraldespande, der hen over sommeren er blevet sat ild til i Ulstrup. (Arkivfoto)

Efter en sommer med flere påsatte brande i Ulstrup, har politiet torsdag klokken 00.32 anholdt en 50-årig mand. 

Han er anholdt i forbindelse med efterforskningen af en brand i Ulstrup onsdag aften klokken 22.18, hvor den 50-årige ifølge politiet skulle have sat ild til en skraldespand. 

Ifølge TV2 Østjyllands oplysninger skal branden være opstået ved Røde Kors' butik i byen.

Den 50-årige formodede brandstifter blev anholdt som udløber af onsdag aftens efterforskning. Hvorvidt han også står bag sommerens øvrige brande, er endnu uvist. 

Sådan så det ud tidligere på sommeren, hvor der var flere brande i byen på kort tid.

Fremstilles i grundlovsforhør

Han er i første omgang sigtet for onsdagens brand, og nu skal politiets videre efterforskning afklare, om han skal sigtes for de øvrige brande, oplyser Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

I juli skrev TV2 Østjylland om en serie af brande, hvor det blandt andet var skraldespande, der blev antændt. På to nætter blev der anmeldt fire brande i den lille by.

Den 50-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers klokken 15, oplyser Østjyllands Politi i et tweet. Her vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her