Satte priserne 35 procent op: Nu vender fjernvarmeværk på en tallerken

Priserne stod til at stige over 30 procent, men nu kan kunderne ånde lettet op, efter det lokale fjernvarmeværk har valgt at droppe prisstigningerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Mandag er der dumpet en tidlig julegave ind til borgerne i Thorsø.

For selv de gennem flere måneder har kunnet se frem til en vinter med tårnhøje fjernvarmeregninger, er det skrækscenarie nu annulleret.

Thorsø Fjernvarmeværk har nemlig valgt at droppe de prisstigninger, der ville have betydet, at et normalt hus på 130 kvadratmeter var blevet cirka 35 procent dyrere at opvarme.

Årsagen er ifølge værkets nyhedsbrev, at der trods perioder med dyr strøm på markedet også har været meget strøm, der var billigere end forventet. Og sammen med at værket snart tager en ny flis-kedel i brug, betyder det, at værket har valgt at droppe de varslede prisstigninger.

Thorsø Fjernvarmeværk har valgt at droppe planlagte prisstigninger. Foto: Google Maps

Skal have penge tilbage

Strømmen bruger værket til at drive en varmepumpe, der leverer omkring halvdelen af den fjernvarme, værket producerer. Resten laves med biogas.

Værkets bestyrelse understreger i nyhedsbrevet, at det er priserne, der forbliver det samme, men at den enkelte husstands regning kan variere alt efter forbrug.

De gode nyheder slutter dog ikke dér for borgerne i Thorsø.

For et varmt efterår betyder også, at langt de fleste ifølge fjernvarmeværket skal have penge tilbage. Den sum bliver fratrukket årets første aconto-regning i februar 2023.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her