Voldsom brand i fritidscenter

Lørdag aften udbrød der brand i Rønbæk Fritidscenter "Gnisten" i Hinnerup. Heldigvis var der ingen personer i bygningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Brandfolk fra Beredskab og Sikkerhed fik lørdag aften forholdsvis hurtigt styr på branden. Foto: Øxenholt Foto

Lørdag aften klokken 20.33 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om brand i Rønbæk Fritidscenter "Gnisten" i Hinnerup.

Branden er opstået i nogle skraldespande på bagsiden af bygningen. Vi undersøger, hvordan branden er opstået.
Østjyllands Politi

Hurtigt blev flere slukningskøretøjer og patruljer sendt til stedet.

Brandfolkene fik herefter forholdsvis hurtigt kontrol over branden.

- Branden er slukket, og der efterslukkes på stedet. Kun røg- og sodskader på bygningen, lød det fra Østjyllands Politi på Twitter lørdag aften.

Rønbæk Fritidscenter er en fritidsklub og ungdomsklub for børn primært fra Rønbækområdet i Hinnerup.  Foto: Øxenholt Foto

Opstod i skraldespande

Arnestedet viste sig at være to skraldespande på bagsiden af bygningen ved køkkendøren. Herfra spredte branden sig til facaden og tagkonstruktionen.

- Det eneste synlige, man kan se fra branden i dag, er en brandskadet køkkendør og et ødelagt vindue. Resten er sket oppe i tagkonstruktionen, hvor 150 kvadratmeter spær er beskadiget, siger indsatsleder hos Beredskab og Sikkerhed, Jørgen Hansen, søndag til TV2 ØSTJYLLAND.

Det tog os lidt tid at komme ind under taget, fordi vi ikke kunne finde en loftlem. Derfor måtte vi lave et hul i gavlen.
Jørgen Hansen, indsatsleder, Beredskab og Sikkerhed

Taget er ikke faldet sammen, men imellem loftet og det udvendige tag er der altså sket en del brandskader. Indsatslederens formodning er, at der skal nye spær på.

- Det tog os lidt tid at komme ind under taget, fordi vi ikke kunne finde en loftlem. Derfor måtte vi lave et hul i gavlen. Herefter lykkes det os at kvæle røgen, så vi brugte faktisk ikke meget vand, forklarer Jørgen Hansen.

Uvist hvordan den er startet

Derfor er der heller ikke store vandskader på bygningen.

Brandtekniske undersøgelser foretaget af politiets teknikere skal nu fastslå, hvordan branden er startet.

- Vi kan ikke udelukke noget på nuværende tidspunkt. Den videre efterforskning skal klarlægge, hvordan branden er opstået, siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Peter Hallstrøm, til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge politiet var der ingen personer i bygningen.

Som det fremgår at billedet her, udviklede branden i fritidscentret en hel del røg. Foto: Øxenholt Foto

Rønbæk Fritidscenter er en fritidsklub for børn fra 4. til 6. klasse, hvor der er 160 indmeldte børn.

Om aftenen er der ungdomsklub for unge fra 7. klasse og op til 18 år med cirka 130 medlemmer.

Rønbæk Fritidscenter ligger på adressen Ådalsvej 86 i Hinnerup.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her