AGF klar til træningslejr efter tre halvlege
AGF spillede træningskamp mod Vejle i en kamp over tre halvlege
AGF-træner Glen Riddersholm havde i går tre gange 40 minutter at se sit hold i, da AGF i går, tirsdag, spillede træningskamp mod Vejle over tre halvlege og med 22 forskellige spillere i aktion.
Efter en time skiftede cheftræneren hele holdet, men trods 120 minutters fodbold blev det ikke til mere end to mål.
Læs også
De fordelte sig med et til hver. Mustapha Bundu bragte AGF foran efter 11 minutter, og Sebastian Bruhn udlignede efter knap 40.
For AGF’s vedkommende var det den sidste test, inden der skal trænes under varmere himmelstrøg i det næste stykke tid.
Læs også
Der er nemlig snart afgang til Portugal, hvor AGF skal på træningslejr og spille Atlantic Cup, der består af tre kampe. De ligger i dagene mellem den 29. januar og den 8. februar.