Få nytårsskader blandt østjyderne

Kun få fyrværkerirelaterede skader nytårsnat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Video: Hør overlægen på Skadestuen i Aarhus fortælle om den forholdsvist rolige nytårsnat.

Nytår er lig med fyrværkeri og fyrværkeri kan være ensbetydende med skader på øjne og fingre. Men i år har østjyderne været gode til at passe på sig selv.

- Det har egentlig været roligere end vanligt. Vi har kun haft til og med i morges 9 fyrværkeri relaterede skader. Det var på det dobbelte niveau sidste år. Af de ni skader er der ikke nogen der har været alvorlige – har ikke været indlagt. To har været vurderet af en øjenlæge, fortæller overlæge ved Skadestuen på Aarhus Universitetshospital i Aarhus Mads Lind Ingeman.

Eksplosioner tæt på

Alle tilskadekomne var af hankøn i alderen 11 til 48 år.

Fem af de tilskadekomne havde selv antændt det fyrværkeri, de kom til skade med. De resterende fire var kommet til skade ved at fyrværkeriet var eksploderet tæt på dem.

- Der var tre skader på trommehinder, lidt på øjne, hænder og brystkasse, forklarer Mads Lind Ingeman.

- Det har været en af de roligere nytårsaftener, jeg har været vidne til.

Én operation

Også i Horsens har nytårsnatten været forholdsvist rolig.

- Natten er gået fint. Der har været to fyrværkeri skader i løbet af natten og ellers fulde folk ligesom i en travl weekend. Den ene fyrværkeriskade var en mild skade og den anden var en håndskade med en der bliver opereret i dag, fortæller sygeplejerske i akutafdelingen Jonas Dannesbo Nøddegaard.

Fire i Randers

Skadestuen på Regionshospitalet Randers melder også om en nytårsnat med få alvorlige skader.

- Vi har haft fire lette fyrværkeri skader på patienter, som alle gik hjem efter at være behandlet. Det var ikke så alvorligt, fortæller Christian Skjærbæk, der er ledende overlæge på akutafdelingen på Regionshospitalet Randers.

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her