Byrådsmedlem bruger falske personer til at rose sig i valgkampen
De sociale medier er for mange politikere blevet et vigtigt sted at føre valgkampagne. Kreative videoer dukker op landet over, og det er blot positivt, mener en forsker.
Det er ikke nok med en brochure i hånden og en halv snes valgplakater på hvert gadehjørne.
På de sociale medier kører kommunalvalgkandidaternes valgkampagner på sit højeste.
Jan Fischer (S) er formand for udvalget for sundhed, ældre og socialområdet i Syddjurs Kommune, og da han for tredje gang stiller op til kommunalvalget, har han i år forsøgt at skille sig ud fra mængden.
Havde det været et billede af mig, havde folk tænkt: "Sikke en idiot, ham gider jeg ikke at høre på"
Gennem software-firmaet Synthesias har han og makkeren Mogens Greve fået avatarer - altså fiktive personer - til at rose ham for hans mærkesager og opfordre borgerne i Syddjurs Kommune til at sætte et kryds ud for hans navn til kommunalvalget den 16. november.
- Jeg kan godt lide at lave tingene lidt anderledes og ikke lave dem som alle andre, siger Jan Fischer til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:
- Jeg er i hvert fald den første i Danmark, der laver det her i forbindelse med en valgkamp.
Fra Bornholm til Syddjurs
Teknologien blev først kendt hos danskerne, da netavisen Bornholm.nu præsenterede den fiktive studievært 'Bridget', der med imponerende virkelighedstro mimik oplæste dagens nyheder.
Det er ikke anderledes end i en tv-reklame for vaskepulver eller chokolade.
Da virksomheden har skabt mere end 40 fiktive personer, har Jan Fischer nu fået flere forskellige avatarer til blandt andet at udtale ordene: "At give Jan mit kryds ved kommunalvalget er det mindste, jeg kan gøre".
Alt imens hans leende ansigt er synligt på en valgplakat i baggrunden.
Tror du ikke, at det kan virke utroværdigt, at du putter ordene i munden på de fiktive personer?
-Nej, absolut ikke. Der er nogle, der har spurgt mig, hvorfor det ikke er mig selv, der taler. Men de ved jo, hvad jeg ville sige, siger han og fortsætter:
- De kender mig jo godt. Og jeg synes, at idéen var genial.
Se eksempel på en af de rosende videoer her (åbner i nyt vindue).
Kulør til kommunalvalget
Ifølge kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, er der ingen umiddelbar fare ved at bruge fiktive personer i en valgkampagne. For de fleste har, i hans optik, en kritisk sans, når det drejer sig om valgkampagner.
- Vi ved alle, at valgkampagner er propaganda. Havde en virkelig person stået og sagt samme ord i Jan Fischers valgkampagne, ved vi, at det ikke er sikkert, at personen faktisk mener det. Det er ikke anderledes end i en tv-reklame for vaskepulver eller chokolade.
Kommunalforskeren mener til gengæld, at det er positivt, at politikerne forsøger at give lidt kulør til kommunalvalget.
For der har været mange forskellige måder, hvorpå kommunalvalgskandidaterne har forsøgt at skille sig ud på de sociale medier i forbindelse med deres valgkampagner. Eksempelvis Daniel Madié fra Randers Kommune (K), hvis valgvideo er stærkt inspireret af James Bond.
- I Jan Fischers video snakkes der rent faktisk om politik og lidt om, hvad han går ind for. Andre steder er videoerne helt blottet for indhold. Og samtidig er det bedre end valgplakaterne, hvor der som regel bare er et foto og et bogstav, siger Roger Buch til TV2 ØSTJYLLAND.
Shitstorms kan være positivt
Ifølge kommunalforskeren ser nogle politikere positivt på sagen, hvis de ender ud i en shitstorm på baggrund af deres valgvideo. For en shitstorm er opmærksomhed.
Han påpeger også, at borgere af og til også bliver "forargede over de forargede", og reagerer på, at det ikke kan passe, at folk hidser sig op over en storm i et glas vand.
Ifølge Jan Fischer er der "nogle, der kan lide hunden og nogle, der ikke kan", men han understreger, at han mest af alt har modtaget positiv respons, efter han slog videoerne op på sin egen Facebook-side og på Facebook-gruppen Byen Hornslet.
- Havde det været et billede af mig, havde de tænkt: "Sikke en idiot, ham gider jeg ikke at høre på", siger han.
Overfor DR Nyheder kalder dataetisk rådgiver Pernille Tranberg det "direkte uetisk", hvis man ikke fra start fortæller, at personen i videoen ikke er et ægte menneske.
- Selv om man måske i dag godt kan se, at det er en robot, kan man risikere at snyde nogle brugere til at tro, at videoen er ægte. Og når teknologien senere bliver bedre, så den digitale og den analoge verden smelter sammen, vil det blive sværere at se forskel, siger Pernille Tranberg til DR.
