Ny hurtigfærge til Samsø bliver brugt for lidt

Det kan gå ud over borgernes velfærd, hvis Samsø Kommune skal kompensere for den nye hurtigfærges lave passagertal. Øens borgmester er ikke bekymret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Den nye hurtigfærge blev indviet tidligere i år.

Den nye hurtigfærge 'Lilleøre', der sejler fra Aarhus til Samsø, bliver ikke brugt nær så meget, som håbet.

I sidste ende kan det betyde, at Samsø Kommune skal kompensere for de tabte indtægter, eftersom kommunen er ejer af rederiet bag færgen.

Det kan i værste fald gå ud over borgerne og dermed forringe velfærden, lyder kritikken.

En stor opgave venter 

Sagen er blevet aktuel igen, efter byrådsmedlem og borgmesterkandidat Per Urban Olsen (K) har rejst kritikken. Han frygter nemlig, at de lave passagertal vil ramme velfærden i kommunen.

Per Urban Olsen er medlem af Det Konservative Folkeparti.

- Vi fik jo penge af staten, som skulle være møntet på de ældre. De kom aldrig til de ældre herovre, siger Per Urban Olsen (K) til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Et eller andet sted skal vi jo finde pengene, for vi må ikke budgettere med underskud. Det bliver en meget stor opgave for den kommende kommunalbestyrelse. Det her skal simpelthen fungere. 

Økonomien hænger sammen 

Ifølge en ekspert rammer bekymringen for, om de manglende indtægter kan påvirke borgernes velfærd i kommunen ikke helt ved siden af. 

- Rederiets økonomi og dermed også færgedriften spiller så stor en rolle i kommunens samlede økonomi, siger professor ved Vive Kurt Houlberg og fortsætter: 

- Derfor vil det, der sker, også have betydning for, hvad der sker på de øvrige velfærdsområder i forhold til at levere tilbud til ældre og folkeskoler med videre. 

Kurt Houlberg er professor i statskundskab og interesserer sig for kommunernes rolle i velfærdspolitikken.

Fokus på tilflytning   

Samsøs borgmester, Marcel Meijler (S), er dog ikke bekymret. 

- Vi satte det her projekt i gang for at få tilflytning. I mine vildeste drømme havde jeg måske troet på 30-40 tilflyttere om året. Nu er vi oppe på 90. Det skaber millioner i kommunekassen, omsætning i foreningslivet og legekammerater i skolen, siger Marcel Meijer (S). 

Hvordan kan du være sikker på, at færgen er skyld i flere tilflyttere? 

- Rigtig mange af tilflytterne siger, at det er helt eller delvist på grund af Lilleøre, at de flytter til Samsø. Hurtigfærgen er en absolut vigtig faktor, siger borgmesteren. 

Uenighed om finansiering  

Det er borgmesterkandidat og manden bag kritikken Per Urban Olsen (K) enig med Samsøs borgmester i. 

Dog sætter han fortsat spørgsmålstegn ved, hvorfor færgen ikke sejlere oftere, når nu den er en pendlerfærge. 

Ligeledes fastholder han, at finansieringen af hurtigfærgen til at begynde med var forkert. 

Hurtigfærgen Lilleøre blev købt i Kina og kostede 42 millioner kroner.

- Vi fik et kærkomment tilskud fra ministeriet, 20 millioner kroner alt i alt i 2018. Dengang beslutningen blev truffet i 2019, står der direkte i referatet, at de 6,5 millioner kroner blev brugt på hurtigfærgen, siger Per Urban Olsen (K) og tilføjer: 

- De er ikke brugt på de ældre, og det er ikke i orden. 

Det er Samsøs borgmester Marcel Meijer (S) ikke enig i. 

- De penge blev ikke øremærket de ældre. Tværtimod lobbyede vi i Folketinget ved nogle af partierne netop med henblik på at få den her færge, siger han. 

VIDEO: Se debatten i videoen nedenfor: 

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her