Kirkegårds-ansatte dystede i at lægge gran
Et noget særpræget mesterskab blev i dag afviklet i Holbæk på Djursland
Der var ikke et stærkt præg af konkurrence og beskidte kneb, men nok mere hygge og sammenhold. Men ikke desto mindre var det et mesterskab, der blev holdt ved Holbæk Kirke på Norddjurs mandag. 100 ansatte fra kirkegårde rundt om i regionen duellerede i disciplinen at lægge de flotteste graner.
Deltagerne var delt ind i tilfældige hold, og så gjaldt det ellers om at lave den mest harmoniske og rolige grandækning.
- Vi tegner lidt streger med skaftet af en rive, og så kigger vi lidt på, hvad der er af buske. Så skal granerne fordeles, så der er ligevægt, fortalte en af deltagerne, Mette Bøgh fra Ebeltoft.
Læs også:
Hverken hende eller de øvrige kombattanter gik dog meget i selve konkurrenceelementet.
- Jeg har ikke sat næsen op efter en stor pokal, lød det eksempelvis ærligt fra graveren Ole Rygaard fra Uggelhuse.
Det var da også via en afstemning blandt alle de fremmødte, at vinderparret blev fundet, og det blev holdet med gravere fra Auning og Udbyneder.
Du kan mere fra mesterskabet i indslaget øverst på siden.