Mosten MC - mest mænd og deres store maskiner

Behagelig Harley

- En Harley Davidson-motorcykel! Michael Thygesen ryster selv på hovedet over det. For 35 år siden ville han have forsvoret, at han skulle køre på andet end en engelsk motorcykel. Men med årene - og med de lidt flere kilo på maven - er en amerikansk Harley Davidson utrolig behagelig. I de nye modeller er der f.eks. varme i håndtagene og i sædet.  Og det er ikke det eneste, der er blevet lidt mere tilbagelænet gennem årene i motorcykelklubben, Mosten MC. Festerne er også knap så vilde.

Fest og ballade

Det var kærligheden til engelske motorcykler, der fik Michael Thygesen og 40 andre til at danne klubben Mosten MC i 1982. De mødtes, festede og skruede på deres maskiner, og i mange weekender kørte de til Engelsk Motorcykeltræf i Sverige og Norge.

Det blev af og til lidt voldsomt for værterne, når den store gruppe fra Allingåbro ankom under stort ståhej, og nordmændene og svenskerne forstod ikke altid den danske humor:

- Vi havde jo en fest for os selv, vi fyldte meget og var ikke ret generte, fortæller Monica Kristoffersen, som også var med fra starten. - Vi sang Rapanden Rasmus og fandt på mange løjer, og vi var ret fulde. 

Hans Jørgen Hitz, der i dag er pressemand i klubben, kan også huske de vilde ture: - Det var nogle gange lidt kedeligt i Sverige og Norge. Der manglede noget action, noget musik, noget underholdning og noget at spise. 

Derfor besluttede Mosten MC at vise, hvordan et Engelsk Træf skulle skrues sammen, og deres første træf i 1983 blev en kæmpe succes. De 125 deltagere fik i den grad en indføring i, hvordan man fester hos Mosten MC.

Da de smed tøjet  

​Monica Kristoffersen mindes med stor latter de gode fester: - Vi holdt ædekonkurrencer, ølstafet og en af vores lege gik ud på, at vi var fire på hvert hold, der dystede i, hvor langt vi kunne strække vores tøj, hvis vi bandt det sammen. Til sidst stod vi helt nøgne. Det var sjovest, hvis man ikke var alt for fuld. 

Monica var 16 år, da hun og hendes daværende kæreste kom med i Mosten MC. Efter et år købte hun sin første motorcykel, en BSA, og som 18-årig kunne hun endelig begynde at køre på den. Hun er den eneste kvinde, som har været med siden starten. I dag er der tre kvinder i Mosten MC.

Da ruderne blev knust

Gæsterne til Engelsk Træffet 1993 var knap rejst, før medlemmerne af Mosten MC begyndte at smadre ruderne i klubhuset, og i weekenden efter rev de hele huset ned.

Nu skulle der bygges nyt! 

Det gamle klubhus var fuld af mus og rotter. Der var hverken toilet eller rindende vand, så i syv år havde de vand med hjemmefra til kaffen og brugte en spand i skuret som toilet.

Ikke alene byggede de selv huset, de var også rundt og finde brugte materialer fra nedbrydningssteder. Hvert medlem skulle skaffe 1000 mursten og hjælpe til i madboder på festivaler, så de kunne samle penge ind. Men så fik de også et klubhus med bar og stort værksted.

- Min Norton Commando kører hurtigere end din Triumph Bonneville, sagde Klaus Mørck en  aften til John "Rør".

Det var i baren en fredag i 1990, pralerierne blev vildere og vildere, og de to blev mere og mere opsatte på at få en afgørelse. Da øllerne var dampet af, blev der linet op til race på vejen lige ved klubhuset. 

Det meste af klubben mødte op for at se de to dyste, og dermed var Mostens klubmesterskab i dragracing en realitet. Klaus Mørck vandt, men det er mest ham selv, der kan huske det. 

Året efter kørte han mod en Ducati, og her fik han fordel: - Der var ingen, der syntes, at en Ducati skulle vinde, så der var vist noget med tyvstart, fortæller Klaus Mørck, der stadig passer godt på trofæerne med inskriptionen om hans to sejre.

Raketbilen

Den vildeste oplevelse for klubbens medlemmer har været at se, hvordan det årlige Mosten RaceDay har udviklet sig.

3000 møder hvert år op til fire festlige dage i september. De viser deres egne motorcykler frem, de fester, og de følger konkurrencerne, om hvem der kan køre hurtigst på det lille stykke asfalt, der ligger lige udenfor klubhuset.

Mosten MC's medlemmer har faste opgaver og rutiner, det er nødvendigt for at få det store arrangement afviklet.  

- Vi er meget på, så vi er ikke  længere selv med til at feste så meget, siger Monica Kristensen. 

Ikke velkommen

Resten af året festes der fortsat - dog lidt mere behersket, og Monica og de andre medlemmer af Mosten MC kan glæde sig over, at de har deres eget store klubhus og ikke behøver bekymre sig om, at der faktisk er flere steder, de festglade mennesker slet ikke er velkomne mere.

- På Samsø Camping må vi ikke komme mere. Det var noget med en masse lyskæder, vi tog med ned til vores lejr. Der var også en julefrokost i Bjerringbro, hvor de andre i hallen blev helt forskrækkede, da vi kom ind i vores motorcykeltøj. Der var nogle stole, der knækkede den aften, og et loft på toilettet, der faldt ned, husker hun.

Mosten MC er mest mænd og store maskiner - og så er det rigtig meget fester.

Billederne af medlemmerne med deres motorcykler er taget af Maria Hitz.

Tekst: Søs Kjeldsen

Redaktør: Jamilla Sophie Alvi

Denne artikel blev første gang udgivet i august 2018. Vi har genudgivet den i anledning af Mosten Raceday 2019.