Borgmester efter mavepuster i Odder: - Jeg er meget glad for ny aftale

Med udsigt til at skulle betale mere end ti millioner mere til udligningsreformen, er det nu en meget lettet borgmester, der i dag hilser den endelige aftale velkommen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Odders borgmester Uffe Jensen (V) kan smile lidt mere end vanligt i dag, hvor den nye udligningsreform er faldet på plads.

Regeringen, Venstre, Radikale, SF og Alternativet er blevet enige om en reform af den kommunale udligning, der overfører penge mellem kommunerne.

Aftalen er en stor reform af det udligningssystem, der omfordeler milliarder mellem landets kommuner.

Formålet er i grove træk, at velfærden skal være mere lige i landet, ved at rige kommuner afgiver penge til fattige kommuner.

For Odder Kommune får det ikke den helt store betydning. Med den nye aftale skal de betale 50.000 kroner mere årligt. Det svarer til 2 kroner pr. indbygger, de skal betale mere.

Trods et regnskab, der godt og vel går i nul, er det alligevel en meget lykkelig og lettet borgmester, der kort inden middag modtog nyheden.

Vi går med livrem og seler, og vi har allerede igangsat et arbejde, der hedder råderum og omplacering, så vi kan tage højde for, hvordan vi skal agere for økonomisk.
Uffe Jensen, borgmester, Odder Kommune, V

Efter regeringens udspil til en aftale tilbage i januar stod Odder Kommune nemlig over for at skulle betale 10 millioner kroner ekstra.

- Jeg er meget glad for, at det er gået i den retning, meget. Vi slipper noget billigere end udspillet. Der er jo en verden til forskel på at lægge budget på at skulle finde yderligere 10,5 millioner eller ej, Siger Uffe Jensen (V), borgmester i Odder Kommune, til TV2 ØSTJYLLAND.

Ifølge ham har det hjulpet, at Odder sammen med fem andre kommuner lagde et pres på regeringen i forhold til det udspil til reformen, der kom frem i januar.

- Der er flere af de ting, vi har spillet ind med, som er kommet med i aftalen, og det glæder jeg mig over. Så jeg håber, at det, vi har bidraget med og råbt op over, har været med til få den endelige aftale på plads, siger han.

Allerede inden aftalen faldt på plads, var han forberedt på, at sparekniven skulle findes frem i kommunen.

- Vi går med livrem og seler, og vi har allerede igangsat et arbejde, der hedder råderum og omplacering, så vi kan tage højde for, hvordan vi skal agere for økonomisk. Der kommer også en økonomiaftale, som kommer til at spille ind, sætter rammerne for, hvordan Odder skal lave vores budget, siger Uffe Jensen.

VIDEO: Her kan du få forklaret, hvad udligningssystemet går ud på på et halvt minut.

Og netop rammerne for økonomiaftalen betyder, at det ifølge borgmesteren endnu er for tidligt at give lovning på, hvor Odderborgerne fremover vil kunne mærke den lille ekstra pose penge, kommunen med den nye aftale vil beholde.

- Det er jo rigtig mange delelementer med udligning, pensionister, selskabsskat og så videre, der skal gå op. Så vi skal senere regne på, hvad det reelt kommer til at betyde for Odder Kommune, siger Uffe Jensen.

Ekstraregning eller milliongave? Dét kommer din kommune til at betale eller modtage med den nye reform:

De store østjyske udligningstabere:

Aarhus: Afleverer 78,3 millioner kroner med den nye aftale.

Skanderborg: Afleverer 42,8 millioner kroner med den nye aftale.

Horsens: Afleverer 29,5 millioner kroner med den nye aftale.

Favrskov: Afleverer 20,1 millioner kroner med den nye aftale.

Odder: Afleverer 50.000 kroner med den nye aftale.

 

De store østjyske udligningsvindere:

Randers: Modtager 81,7 millioner kroner med den nye aftale.

Norddjurs: Modtager 56,7 millioner kroner med den nye aftale.

Syddjurs: Modtager 50,3 millioner kroner med den nye aftale.

Samsø: Modtager 16,2 millioner kroner med den nye aftale.

Silkeborg: Modtager 14,5 millioner kroner med den nye aftale.

 

Kilde: Social- og indenrigsministeriet

Seneste nyt

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her